Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
«Vi liker Dem — saa forfærdelig godt, kjære fru
Veronica.»
«Det bryr jeg mig ikke om,» de røde fintriflede
læ-bene sitret.
«. . . Og — skal — jeg — si — sandheten,» sa fru
Kragsten langsomt og unødig vægtig (for at vinde ro)
— «saa har det ofte gjort os ondt, Jacob og mig, at
Deres mand isolerer Dem — og — og at han har latt
det ske med sin hustru som nu er sked for anden
gang.»
«Augustin har ikke latt noget ske! Augustin har . . .»
Veronica tok sig til halsen, røsten vilde ikke frem —
«... Tror De kanske ikke Augustin bad mig gaa til
lægen — det var mig selv som ikke vilde, det var mig
som lot være. — Og jeg maatte reist til byen — de
maatte gjort en stor operation med mig — vi har ikke
penger til det en gang. Min mand forsørger sin mor
omtrent alene,» hun sa det høiere og tydelig — «Og
min mand og jeg har hverandre -—»
Hun hadde reist sig. Fru Kragsten gik imot hende
og rakte ut haanden —
«Hvis jeg mot min vilje har saaret Dem — saa
tilgi mig — det var ikke min mening,» sa hun mykt og
venlig.
Veronicas haand laa et sekund liten og kold i hendes.
Da hun hadde kaapen paa og var reisefærdig, sa hun:
«Jeg vil Dem godt, fru Vargen.»
Veronica løftet blikket og saa ind i de blaa øinene
— fort snudde hun ansigtet væk —: «Da kan De ikke
ville — at jeg skal gjøre fælles sak med nogen — mot
ham som elsker mig,» sa hun.
Hun fulgte ut paa trappen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
