Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Værre gaar det med Sædeligheden Mange af disse Hand-
lende er jo unge, ugifte Mænd, og hvor Adgangen til at stifte »lose
Forbindelser«« (med indfodte ’Kvinder) er saa let som her, er det ikke
nt Undres over, at de, som ingen personlig Kristendoni har, ofte
ligger Under for denne Fristelse. Det er jo kun Guds Naade,
som under saadanne Forholde kan bevare et Menneske mod de onde
Lysters Dragelse·
At det Arbeide paa et hedensk Folk, som begynder med Kristeri-
dommens Jndforelse, ofte ender med, at det taber sin Selvstændig-
hed som Folk, er jo vistnok i og for sig beklageligt: men for de
enkelte Lemmer af det er det i Regelen en Vinding, hvis deri
Ration, som lægger det under sit Herredø1n1ne, forstaar fin Opgave
Der kan saaledes neppe være nogen Tvivl om, at Zuluerne i Na-
tal, som er en engelsk Koloni, har det meget bedre, end Zuluerne i
selve Zululandet nogensinde har havt det i dets Uaflsrrngigheds-
dak3e, da Rov og Mord horte til Dagens Orden, — hvorfor ogsaa
store Skarer af dem flygtede over til Natalkolonien og forst nu
holder paa at vende tilbage, efterat ogsaa Zululandet er blevet en
engelsk Koloni «
Anderledes forholder det sig jo unægtelig, hvor en Nation som
if. Ex. Portugiserne har gjort sig til Herre over et hedensk Folk. I
deres Kolonier i den sydlige Del af Ostafrika er Tilstanden saadan,
kat det neppe i nogen Henseende er nogen Vinding for de stakkels
Hedninger at være komne ind under deres Styrelse. Men til disse
Strog er det forresten heller ikke Missionen, som har banet Veien.
Portugisernes Erobringer her begyndte allerede i 1498 og foranledi-
gedes for en stor Del ved Haabet om at finde rige Guldminer.
Endelig vil vi bemærke, at det vilde være saare enfoldigt at
mene, at hvis ikke Miss ionen havde banet Veien til »Naturfolkene«,
vilde de for stedse været fri for baade vor Eivilisation og dens
Udvexter! ela nei, dertil er man ivor Tid altfor opsat paa at ud-
vide vort Kjendtskab til Jorden og »aabne nye Markeder for Ver-
densl)andelen.«’ Sent eller tidlig vilde disse Folk drages frem af
sit Morke og føres ind paa Historiens Skueplads· De vilde en-
gang maatte gjennemgaa dette Mellemstadium, som man har kaldt
»Nationernes »Slyngelalder«, der er det farligste Trin iUdvik-
lingen og ogsaa ofte det mindst tækkelige, da det hverken har Barnets
naturlige »Uskyldighed« eller Mandens Alvor og fæstnede Karakter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
