Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bernadottes Valg - Agitation for Bernadotte i Sverig; Rigsdagen i Örebro; Smaaskrifter. Adlersparres Modstand. Bernadotte valgt d. 21de August 1810
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
tydning, at hans Valg ved nogle Lempelser, som man ikke
kunde gjætte, ikke vilde medføre Afbrydelsen af Handels
forbindelserne med England, gjorde det Øvrige.
I Løbet af nogle Dage havde hans Kandidatur gjorl
uhørte Fremskridt. Greve Engestrom havde stillet sig paa
dene Side, saasnart han havde kunnet tro sig overtydet om.
at Sverig derved vilde vinde Alliancen med Frankrig; hvad
den gamle Konge angaar, havde Synet af Familieportrætterne
rørt ham, og han havde vædet dem med sine Taarer. Paa
Rigsdagen vare Bønderne og den militære Del af Adelen
rede til at. stemme med Begejstring for en af Napoleons
Marskalker, Borgerstanden for en Søn af Folket. Den af
Sekreta Utskottets Medlemmer, som stod længst imod, var
General Adlersparre, ikke fordi han forsmaaede Alliancen
med Frankrig, men fordi han med mærkeligt Klarsyn for
udsaa, at Bernadottes Valg ikke vilde være Vejen til at
vinde den. «Eders Majestæt», sagde han til Carl XIII, som
trængte paa ham, at han skulde erklære sig for Prindsen,
«er af den Mening, at Sverig ikke længer bør staa alene,
at vi maa slutte os til en af Stormagterne, og at Frankrig
er vor naturlige Allierede, Jeg er ganske af samme Me
ning, og med alt det jeg har Mistanke til Napoleons Ær
gjærrighed, skyr jeg som Pesten enhver Tilnærmelse til den
orientalske Politik. Men Eders Majestæt er overtydet om,
at Bernadotte vil bidrage til at forene os med Frankrig.
Jeg har en ganske modsat Mening, og det af følgende
Grunde: Napoleon vil aldrig glemme, at Prindsen af Ponte-
Corvo har været hans Undersaat; han vil kræve Lydighed
ogsaa af Kronprindsen af Sverig. Denne har, med sit øvede
Øje, uden Tvivl allerede opdaget Skrøbelighederne ved den
Bygning, som hans Herre har opført. Han vil let tro sig
beføjet til at modsætte sig, selv med Magt, Kejserens Vilje
og Befalinger, og dette vil være Signal til en europæisk
Krig. Hvor skulle vi da søge Tilflugt undtagen i Alliancen
med de asiatiske Horder? . . . .« Uagtet disse Anelser
gav Adlersparre efter, da han saa, at Hertugen af Augusten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
