Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 1 - Samtale mellem Bernadotte og Alquier d. 15de Aug. 1811
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
dene have prøvet paa at gjøre Fordringer; vel! jeg har
truet dem med at sende hundrede Kapere i Søen, og strax
have de stemt Tonen ned. Hvad Grund jeg iøvrigt har til
Klager mod Frankrig, jeg er dog rede til at gjøre Alt for
det ved nærværende Lejlighed; skjøndt Befolkningen, som
jeg nys har været sammen med, kun har begæret af mig,
at jeg skulde opretholde Freden for enhver Pris og und
gaa enhver Anledning til Krig, om det saa var for at vinde
Finland tilbage, som de have erklæret ikke at ville have.
Men, min Herre, man maa ikke nedværdige mig, jeg lader mig
ikke nedværdige! Jeg vilde heller gaa ud og søge Døden
i Spidsen for mine Grenaderer, bore mig en Dolk i Brystet,
styrte mig hovedkulds i Søen, eller sætte mig paa en Krudt-
tønde og sprænge mig selv i Luften Der er min
Søn (den unge Prinds Oscar kom netop ind), han vil følge
mit Exempel; vil Du, Oscar?« — «Ja, Fader !« — «Kom
i min Favn! Du er i Sandhed min Søn.« — Jeg havde
flere Gange prøvet paa at trække mig tilbage, og Prindsen
havde bestandig holdt paa mig. Jeg var endelig kommen
til Kabinettets Dør, da han sagde til mig: «Jeg kræver et
Løfte af Eder, at I gjør Kejseren nøjagtig Rede for denne
Samtale. « — «Min høje Herre«, svarede jeg ham, idet jeg
gik, «jeg forpligter mig dertil, siden I endelig vil det.»*)
¥) Til Sammenligning med denne Beretning anføres her Fremstillin-
gen i Schinkel-Bergmans Minnen, VI, S. 91—94. Efter at have
meddelt, at Alquier havde begæret en Samtale, vedbliver Forf. :
«Det beviljades honom, men drog så lange ut på tiden, att
alla gasterne redan befunnos samlade til middagsmåltiden, innan
prinsen och Alquier syntes. Hurv forvånades man icke då, når
man hek se den sednare, med ett utseende som foga dolde de li-
delser, hvilka kåmpade i hans inre, passera salongen, der middags-
gåsterna befunno sig, utan att hafva blifvit anmodad qvarstanna
til middagen. Man trodde sig redan hora stormen ryta och
se blixten, som utgick från Tuillerierna. Prinsen var till utseendet
lugn, ehuru det år visst, at en vulkan jåste i hans sjal . . . Han
bjod drottningen armen, och Hennes M:t, hvars rang tillåt henne
att vara nyfiken, hade knapt satt sig till bords, forrån hon till-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
