Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Napoleons Tilnærmelser; Signeuls Sendelser; Bernadottes tvetydige Svar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
forestillede Vanskeligheden ved en Landgang i Finland,
Faren ved at se sine Forbindelser afbrudte af den engelske
Flaade, der altid var tilstede, og Mangelen paa Penge.
«Kjøbet af for 20 Milioner Kolonialvarer«, sagde han, «er
et Skin. Hvordan skulde Engelskmanden lade disse Skibe i
Ro gaa ud fra fjendtlige Havne for at begive sig til endnu
fjendtligere? Hvis Kejseren havde villet vise os en virkelig
Gunst, havde han sendt os 20 Millioner, mod at betale dem
tilbage, nåar Finland var gjenforenet med Sverig. «
Bernadotte gik altsaa ikke ind paa Traktatudkastet;
han forlangte af Napoleon Subsidier og Norge; derhos til
bød han sin Mægling mellem Rusland og Frankrig. Signeul
kom tilbage fra ’ sin første Sendelse som Overbringer af
et Brev af 24de Marts, som formanede Kejseren til at
spare Menneskeblod og tilbød Sverigs Mægling. Berna
dotte havde ladet det læse for Signeul efter at have
skrevet det. «Det er smukt og værdigt«, sagde han, «men
koldt, intet Udtryk af Velvilje for Kejseren, ikke et Ord om
Deres kongelige Højheds Følelser for ham.« — -Godt!«
sagde Bernadotte, «man kan bøje sig for Magten, og, tror
De det gavnligt for Deres Sendelses heldige Udfald, kan jeg
gjerne føje et Par Linjer til. Men vi maa skynde os; man
venter paa mig i Statsraadet.« Derpaa dikterede Bernadotte,
medens han knyttede sit Halstørklæde, til sin Sekretær det
sidste Stykke: «Sire! et af de lykkeligste Øjeblikke for mig
siden jeg forlod Frankrig, har været det, der har givet mig
Vished om, at Deres Majestæt ikke ganske har glemt mig.
Deres Majestæt har dømt rigtigt om mit Hjertelag
Sire! jeg anser mig endnu for Et med dette skjønne Frank
rig, som har set mig fødes, o. s. v.«
Ved sin Tilbagekomst til Paris i April, forsikkrede Sig
neul, at Prindsen var fri for enhver Forpligtelse (man erin
drer imidlertid Traktaten af 24de Marts med Rusland), og
ansaa det for utvivlsomt, at man ved at tilstaa ham Norge
og Subsidier vilde knytte Sverig uigjenkaldelig til Kejseren.
Man lod ham da rejse igjen med nye Tilbud, denne Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
