- Project Runeberg -  Sverig og Rusland i det 19. Aarhundrede /
152

(1865) [MARC] Author: Auguste Geffroy Translator: Carl Rosenberg - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Alexanders Nød, opfordrer Bernadotte til et Møde. Åbomödet: Samtaler, Planer, Drømme om Frankrigs Krone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152
Byen Abo i Finland var bleven bestemt til Sammen
komsten. Allerede laa en russisk Fregat rede til at mod
tage Bernadotte, da han erklærede, at han vilde gjøre Over
farten under svensk Flag. Den russiske Minister forestillede
ham, at dette vilde spilde Tid, og han tilføjede med Efter
tryk, at hans Herre Kejseren ventede i Åbo. «Godt! min
Herre,« udbrød Bernadotte, idet han pludselig stod op med
Haanden paa Kaarden, «Kejseren faar vente. Den der
kan vinde Feltslag, kan fuldtvel anse sig for Kongers Lige
mand.« Alexander ventede virkelig, han ventede fem Dage,
i hvilke man saa ham, tavs og urolig, uden Modstand give
sig hen til en dyb Forknythed , saa lidt regnede han paa
at kunne overvinde Napoleon , om ikke ved Napoleon selv.
Kronprindsens Ankomst gjorde Ende paa hans Spænding ;
han befalede at modtage ham med de største Æresbevis
ninger, besøgte ham først, og gav sig under Konferencerne,
som vårede i 3 Dage, Mine af den samme Ligefremhed
og viste de samme Kjærtegn, som han fordum havde ødslet
med i Erfurt; Åbo skulde i Virkeligheden ikke blive ham
mindre gunstigt.
Strax i den første Samtale skjulte Kejseren ikke sin
Frygt; man tør endog tro, at han med Vilje maiede Situ
ationen mørkt og gjorde sig selv lille, for at Kronprindsen
kunde komme til at staa frem i fuld Glands; dette kan man
kalde at kjende sin Mand: Bernadotte var langt mere i
Stand til at vise Snuhed end Forbeholdenhed og Selvbe
herskelse. Alexander sagde, at han meget vel saa, hvor
farlig hans Stilling var, at han kjendte sin Fjendes Lykke
stjerne, at han allerede skalv for at blive kastet tilbage til
Asien og at han var bestemt paa at forberede sin Thron
frasigelse .... Nogle Fraser af denne Art vare nok til
at faa Bernadotte i Fart med en af disse fantastisk-pathe
tiske Udgydelser, der saa mangen Gang have gjort ham til
et temmelig forsvarsløst Offer for Diplomaternes Dadel.
Fatlende Medynk med hin forknytte Angest, gav han sig lii
at udvikle, hvorledes Napoleons største Sejre vare blevne
afgjorte ved hans Fjenders Forsagthed. Ved Austerlilz,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 23:54:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sverus19/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free