- Project Runeberg -  Sverig og Rusland i det 19. Aarhundrede /
214

(1865) [MARC] Author: Auguste Geffroy Translator: Carl Rosenberg - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 2 - Dens formodede Indflydelse paa Fredslutningen, dens sande Betydning; Ruslands Fremfærd i Finmarken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214
tiden«, sagde man der, »har kun kunnet stige, ved at Rus
lands Udvidelseslyster i Orienten ere blevne aabenbarede.*
Disse Ord tilkjendegav med Rette, at det ottomanske og
skandinaviske Spørgsmaal hænge sammen, og udtrykte der
ved hele det sidstnævntes Vigtighed. Man har god Føje
til at tro, at Kejser Alexander har tåget den svenske Traktat
under alvorlig Overvejelse. — Han vilde ganske vist have
fortsat Krigen, sagde han i Moskwa, "dersom Nabofolkenes
Røst ikke havde udtalt sig mod Ruslands Politik i de sidste
Aar. «
russiske Regering udførte denne Beslutning med den yderste Stræng-
hed, og revsede ikke alene de Lapper, der overskrede de forbudne
Grændseskjel, men, nåar hændelsesvis Renerne af Vane eller Trang
søgte til deres gamle Græsgange, slog man dem ihjel paa Stedet.
Hensigten med denne Strænghed var at fremkalde Nød og derved
Misfornøjelse hos de norske Lapper. Virkelig gave de norske
Lapper i deres Uvidenhed deres egen Regering Skyld derfor, og i
Kautokeino-Egnen forefaldt flere blodige Udskejelser. Den norske
Regering sendte en Kommission til Finmarken for at komme de
ulykkelige Lapper til Hjælp, og forlangte samtidig Forklaringer af
Rusland for at træffe Foranstaltninger i Anledning af den nye For-
holdsregel; men Rusland gav ikke noget tilfredsstillende Svar.
Aabenbart i den Hensigt. at forlænge.Uvisheden, har det indtil nu
(1856) undgaaet enhver endelig Ordning uagtet Stokholm-Kabi-
nettets indstændige Opfordringer. Det havde regnet paa, at de
yderliggaaende Forholdsregler, skulde nøde Kabinettet i Stokholm til
Indrømmelser. Det Modsatte skete; den norske Regering forbød
Russerne Adgangen til Fiskerierne. Men Russerne drive ligefuldt
deres Foretagender i denne Retning. Nys (1855) have de endog
jaget Normændene bort fra et vigtigt Fiskevær, som kaldes Kiberg;
de fiske i Varangerfjord, som om det var Fælleshav, og hvad dette
Sted angaar, hvor Fiskene rindes i Overflod paa den norske Side
og næsten ganske fattes paa den russiske, har Kabinettet i Stok-
holm været svagt nok til at lade Tingene gaa deres vante Gang.
Det er begribeligt, at Rusland ikke vil blive staaende." Saavidt
Lallerstedt. Man ser, at Hr. Geffroy neppe har ganske Ret, nåar
han betegner Trætten med Hensyn til Finmarken som et Paaskud
til Garantitraktaten. Der var og er bestandig virkelig Fare paa
dette Punkt. 0. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 23:54:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sverus19/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free