Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXHI
Formen ne (som dog er mindre brtrgefcg i daglig Tale), som
ko-nungarne. — Intetkönsordenes Artikkelendelser for Flertallet ere
tre: 1) ée, som i Flertallet fea er, tillægge de bestemte Endelser
na og »ar, som partier, partierna; 2) de, som i Flertallet hare
n. tillægges a og as, som arbeten, arbetena; 9) de, som gaa efter
öte Dekl., antage en og «nr, som 5<mdt banden; barn, barnen.
Men den daglige Tale bruger i dens Sted ena og tna#, og bortkaster
desuden Ä’et, som nogle Intetkönsord have i ubest. Fl er®., saasom
jpartf-ena og batrn-ena, ligesom: artø-ena, hvorved Talesproget
faar en ejendommelig Konsekvens, som,Skriftsproget mangler.
— Hank.s og Hunk.s Substantiver paa en og an som braxen og
undran, saml mange fremmede Ord, som: mekanikus, praktikus,
kredit, facit, lader ma» undvære den best. Artikkel.
Udstedelse af en kort Vokal finder Sted under
Deklinasjonen, naar 1) Ord, som endes paa et ubetonet et, er, en, at,
danne Flertallet; 2) naar lntetköosord paa el7 er, en faa
Artiklen ; 3) naar Ordene botten, socken, ocke», göpen lægge
FæK-leskönsartiklen til Entallet, f. Eks. axel, axlar; fröken,
fröknar ; bäfver, bäfrar; sommar, somrar (flrgeledés djefvul,
djeflar); svafvel, svaflet; öckenf Öcknen; botten} bottnen, o. s. ▼.
Er Endelsens Vokal derimod lang, udebliver al Sammandragning,
f. Eks. kamel, kamelen og kameler.
De opriudeiig latinske Ord i Sproget beholde sine fotinske
Endelser, som: medicus, medici, medicina, medidnæ (e)\ Berzelius,
Berzelii. — Nogle Lævninger af de islandske Deklinasjoner har
man bibeholdt gjennem den svenske Bibeloversæüelse og
Lovgivning, —- ægte nasjonale Frembringeher, som derfor fremstille
den ægte Svensk paa den Tid, da de bleve til, og som have
faaet Ærværdighed véd at være overantvordede Folket i
Skrifter, spm det læser og elsker. Saadanne Former ere Entalléts
Dativ paa i og e, som: Gudi lof; man ur huse; Adjektivernes
Akkusativ i Entallet (egentlig i Hank;) paa an: på i ag dän dag;
i aüan stund; deres Dativ. i FJert paa »nysom: vard älU
itil-lom; Substantivernes Dativ i bestemt Ental ogsaa paa om: i
herranom; i andanom. Stundom findes disse Former ogsaa bos
Komikerne, som Bellman, for at iVembringe en ironisk Virkniug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
