- Project Runeberg -  Svensk romantik /
124

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

FRANZÉN.

aande samme Luft som du,« og være i hendes Nærhed
— »Cypern blomstrer, hvor hun er« —; i et
Afskedsdigt ved den Elskedes Bortrejse skildrer han den
himmelske Tid, som nu er forbi: naar han nu og da listede
sig ind paa hendes Kammer, og Knitret af hendes
Silkekjole henrykte ham, mens han stod paa Taa og ventede,
og den blotte Duft af Blomsterne, hun havde passet,
sagde ham, jeg ved ikke hvad, saa elskeligt; og
hun saa kom og han stod dér henrykt og stum blot
over at se paa hende; eller naar hun sad ved Klaveret
og han horte paa hende, bojet frem bag ved Stolen,
og rorte, tæt ved hendes Kind, den Lok, der faldt
ned. — Af saa lidt lever denne Elskov.

Og let er Kunstnerhaanden; Formen hænger lost og
tynd udenom, — en Gratiernes Morgendragt«. Ordene
er naturlige, lidt almindelige. Versene falde let, lidt
skødesløst; Situationerne er kun løst skitserede og
Farvelægningen flygtig; Luften transparent og Temperaturen
sval. »Formen er saa fin, saa gennemsigtig« — er det
bleven sagt — »Tanken spejler sig saa let, saa
utilsløret, at man knap mærker, at Sjælen har faaet Krop.
Koloriten er derfor næsten ingen.«

En naturlig Jævnhed, en barnlig Uskyldighed hænger
altid ved dette Gemyt. Det kommer ind i svensk
Literatur — mellem den megen pompøse Retorik og
den halvt sentimentale, halvt snusfornuftige »fin desiécle«
Kultur — med en egen frisk og enkel Uberørthed.
Franzen kommer højt oppe Nord fra, og Højnordens
rene, hvide Snemarker ligger ligesom bagest i hans
Poesi; og hans rene Barnesind er af dem, som Livet
ikke tager paa. Han beholdt sit Pigeansigt, ingen
stærke Passioner furede eller mandiggjorde det, og det,
at han kom fjernt bort fra Hjemmet og Barndoms-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free