- Project Runeberg -  Svensk romantik /
287

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(ieijer.

287

han kan skulke fra et Semester, gor han det gerne,
han duer ikke — tilstaar han — til regelmæssig
Arbejdshest, men maa have Lov at vexle Beskæftigelse efter
Stemning. »Jeg har egentlig — sagde han — en
Gavtyvenatur i mig, som ikke passer for en Læsehests
Gravitet og som maa bryde ud paa en eller anden
Maade.« Gerne sprang han fra et Arbejde til et andet,
lod meget ligge ufærdigt, og svære Distraktioner for
ham var baade hans Muse og især Pianoet, som han
maatte lukke af, naar han rigtig skulde bestille noget.
Musik var hans Livs fineste Nydelse: at dyrke Mozart
i en lille Kreds af ligesindede eller at komponere de
smaa, enkle og hjertelige Melodier, han har sat til sine
Viser — noget af det sjælfuldeste i svensk Musik.
Efter en fuldt optaget Arbejdsdag kunde hans
Omgivelser om Natten hore hans Fingre under Søvnen
tromme paa Sengekanten en Melodi, der arbejdede i
hans Hjerne. Derunder hørte man ham tyst græde, og
han fortalte da om Morgenen, at han havde drømt en
stor og skon Musik. — I Omgænge var der noget vist
ujævnt ved Geijer. Ligesom hans Bevægelser kunde
være kantede og uberegnelige, saaledes var hans rappe
Tale til Tider meget abrupt og faaordig, — Studenter,
der kom og besogte Professoren, blev tidt expederede
i en Hast, og i store Selskaber var han oftest mut og
kejtet —; han kunde ogsaa, uden at ville det, støde
ved en vis hensynsløs og frembusende Oprigtighed;
men i en lille Kreds, overfor fortrolige Venner, der
kendte hans Væsen, kunde han give sig hen i munter
Snaksomhed og barnlig Overgivenhed. Ingen havde en
saadan Hjemfolelse som Geijer og forstod at gore
Hjemmet saa hyggeligt og behageligt om sig. Han og
hans Hustru saae gerne Gæster hos sig, og Erik Gustav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free