Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATTERBOM.
333
middelalderlige Fortid og den folkelige Sagn- og
Sangskat, hvori den romantiske Aand levede, som Digtningen
nu burde soge til og hente Fornyelse fra. Ikke ved at
braske med Rrage og Idun og Thor eller »jage efter
et Renomistvæsen, som man tror er nordisk Kraft —
sagde han, med Tanken paa »Gøter< brodrene og Ring.
— »genfødes den nordiske Poesi, men man skal gaa til
den germanske, kristelig-romantiske Middelalder og
vække den gamle romantiske Kærlighed og
Ridderlighed, Æventyrlyst og Fromhed tillive igen, — da vil
den svenske Poesi, som nu er Prinsesse i sovende Skov,
slaa Øjnene op igen, og da vil det gamle Liv igen
begynde paa Slottet med Ridderspil og Harpeleg og
Dans i Højenloft af dejlige Tærner, medens Prinsessen
spaserer med sin Elsker i den maanelyse Rosenlund og
Korsfanen vajer over Borgen. Selv — siger han — vil
han vende tilbage til dc Sagn og Æventyr, hvormed
hans Barndom næredes, og leve Amundus og Florinna
i Fågel bla eller Svanhvid og den grædende Zephyr fra
»Lyksalighedens 0« op igen. I den skønne Digtcyklus
«Minnesangeren i Sverig« og Udkastet til »Fägcl blå
(fra 1814 og 15) levede ogsaa Trubadurernes og
Kærlig-hedshoffernes Middelalder op for Atterbom. Der staar
Festglans af Slottets Ruder fra Dansen derinde, og
Musiken lyder ud i Natten. Men Slotsfruen og Ridderen
gaar fra Festsalen ud i Lunden, og der moder de den
fremmede Trubadur. Han synger for dem til Citren
om den gamle, fromme Tid. Slotsfruen byder ham
ind, men han erklærer som Folmer Sanger, at han kun
trives ude i det fri grønne og maa gaa igen, som han
kom. »Et Barn af Vaarens Maaned — med Vaaren
bort jeg gaar, — en Drøm jeg er, en Længsel, — hvis
Rost dit Hjerte naaer . Og munter Jagt af Riddere til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
