- Project Runeberg -  Svensk romantik /
338

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

ATTEKBOM.

elsker Vaaren, — tegner Vaaren som en spæd og munter
Yngling.

Æventyrlysten og Ærelysten er hos Atterbom
ogsaa Letsindets Flyvelyster. Han er mindst af alt
krigersk, og den Krigssang, han skrev 1813 for Upsala
Studenter, blev, som han selv stolt beretter, især
yndetal Damer og brugtes til Serenader; — det hedder i
den: Blod er Livets Rosenfarve«. Men en ungdommelig,
romantisk Leg med Faren besjæler den raske Sang i
Fågel blå«, hvor Jægerne ser sig overfaldne og maa
vende deres Vaaben fra Leg til alvorlig Dyst: Dødens
adelige Jagt — Ærens og Kærligheds Magt! —
flammer i Hjerte og Lanse, — Hildurs blodige Danse
— vækkes af Skytternes Horn. — Sku, o Sol i din
Pragt — Ærens og Dødens Jagt, — straal paa Jægerens
Bue, — Kærligheds Rosenlue — farver hans rindende
Blod.« Det er en anden Slags Ære, Atterbom dyrker,
end den Hæder og det forvovne trodsige Heltemod,
Tegnér tilbad. Ære og Kærlighed stilles sammen som
Livets Poesi; Æren er Livets Adel«, »Livets inderste
Most», en Triumf i Harnisk af Ild og Lys«, dens
Symbol er Fanen, den lystig flagrende Dug, — et af
de Ord, der virker magisk paa Atterboms Fantasi.

Søger Atterbom saaledes i Zephyrs og i »Fågel
blå s Verden det yndefulde og det muntert flagrende,
gaar han ogsaa til Blomsterne og Spurven, til
Folke-æventyret og de naive gamle Kvad for at finde enkel
og troskyldig Inderlighed: Hvor uberort uskyldig og
inderlig taler ikke saaledes »Blomsterne«! Vintergækken,
over hvis Hoved Solen har sprængt Isens Tag og som
nu dukker op og vover sig frem med sine hvide,
grøn-randede Hjerteblade, der »halvsagt bærer Vaarens
uudsigelige Ord skrevne paa sig; Anemonen, Floras

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free