Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Diriks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Diriks
Kom Diriks hjem fra udlandet, blev han af
et stevnevidne forvexlet med Peters, og hen*
vendte Andreas Aubert sig til Diriks, var det
for at faa udlaant et ungdomsbillede af Chri*
stian Kvohg. Men ikke destomindre er sand*
heden den, at intet er Diriks fjernere end
bitterhed. Hans besværinger er humoristiske,
hans store godmodighed overvinder alt, og
han ynder kun med træfrende anekdoter at
illustrere de mange forfeilede anslag mod hans
sterke humør. Han elsker modstanden som
kraftmaaler, han har sine ærgrelser og prø*
velser i beredskab som en atlet har sine
haandvegte, han vipper dem med velbehag,
han skuldrer sig og smiler og gjør et løft og
derpaa et løft igjen.
— Det er naturligvis solskin, siger Diriks,
for jeg havde jo netop brug for graaveir til
det billede, jeg holder paa med . . . Han viser
mig ind til Blomqvist, og der hænger Kristi*
aniavinteren udfoldet, ikke skidden og trist og
fattig, som den fremstiller sig for en uvillig
betragters øine, heller ikke med hvid reklame*
sne, men frodig, robust, streng og haardhændt:
trafiken raser, dampfløiterne uler i taagen, win*
cherne larmer, der hidser sig op i den tunge
luft isblaa dampdyner mod en urolig, for*
underlig hed skyhimmel med solanelser bag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
