Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Om Saar og Knuusning i Almindelighed - Knuusning af Seletøiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
(l Deel Urter til Dele kogende Vand). Er der megen
Haardhed og Smerte (s. Ex. paa Manken), kan et blødgjørende
Omslag være anvendeligt. Er et Hndskykke angrebet af Brand,
fremskyndes Bortstødningen ved Indgnidning med Olie, øg, naar
det er snldstændigt løst, kan man pensle Saaret med
Aloe-tinktnr. Er der Tegn til Abseesdannelse , kan det bløde Sted
indgnides med grøn Sæbe sor at sremskynde Byldens Modning.
De Saar, der blive tilbage, ere oste meget vanskelige at saae
lægte og kræve nndertiden Anvendelse as stærke Ætsmidler.
Selen maa aldrig lægges paa det trykkede Sted, forinden
Hævelsen og Omhedett ere aldeles sordeelte, eller Saaret tilhelet
øg overtrukket med et stærkt Ar.
Hvad der med Hensyn til Anledningen og Forebyggelsen
er ansørt om Seletryk, gjælder ogsaa om Sadeltryk. Man
maa nøie see til, at Sadlen har et rigtigt Leie^ at den passer
til Hestens Manke, at Bommene ere hele, at Kramperne
bag-til, som brnges til at befæste Rnmperemmen og Vadsækken,
ikke ere bøiede nedad øg trykke Hesten i Ryggen. Ligeledes maa
man nøie passe, at Sadeldækkenet ligger glat øg tkke danner
Folder. Man maa ogsaa have sin Opmærksomhed henvendt paa
Sadelpnden, at den ikke er sammentrykket og haard, hvorved
der let gives Anledning til Knuusninger.
Behandlingen er den samme, søm ved Seletryk.
Knnns-ninger as Sadlen soran paa Manken kunne undertiden blive
meget sarlige og give Anledning til Mankefistel (see denne), en
as de farligste Beskadigelser hos Hesten.
Trækker Saarets Lægning betydeligt i Langdrag, er
As-søndringen sra samme meget rigelig, tynd, eller endog
ilde-stinkende . sindes Randette sremstaaende og njævne og Saarets
Bnnd ndsyldt as røde, let blodende, svampede Udvæxter (vildt
Kjød), eller er det enten rørførmigt (Fistel) eller danner en
Hnle (Httnlsaar), søm mnnder nd i een eller slere smaa
Aabnin-ger, hvis Rande ere røde og sremstaaende eller ømbøiede, kalder
man Saaret ondartet, eller et Raadsaar ^Gammelt Saar,
V^ith). Disse kttnne nndertiden hidrøre sra ett almindelig
Syg-dømstilstand høs Hesten s. Ex. Snive- og Springortnsaarene, men
i Almindelighed opstaae de ester dybe Knuusninger, hvorved Delene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
