Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligger. Det passer også merkelig godt, som senere vil bli omtalt,
med skildringen av Himilko’s reise til Oestrymniderne. De løse
elve-avleiringer langs strandene i dette strøk, nær mundingen av la
Vi-laine, indeholder endnu meget tin, sammen med guld og andre
værdifulde mineraler; men i hine fjerne tider kan de ha været
meget tinrike, og da de ligger like i stranden er det naturlig at de blev
tidlig fundet og blev det vigtigste findested for tin, indtil de blev
delvis uttømte. I mellemtiden var de rike tinleier i Cornwall
begyndt at bli utnyttet, og de blev nu de vigtigste, mens
Kassiteri-derne efterhånden blev glemt.
Diodor [V, 22] har følgende omtale av tinhandelen: “Ved det forbjerg på
Pretta-‘nike [Britannien] som kaldes Belerion, er indbyggerne meget gjæstevenlige, og de er
‘blit civiliserte ved samkvemmet med fremmede handelsfolk. De frembringer tin, idet
‘de ivrig bearbeider det land som fører tinnet. Dette er klippefuldt, og har jordlag, og
‘idet de bearbeider og smelter forekomster så får de rent metal. De danner det i former
‘som terninger, og bringer det til en ø, som ligger foran Prettanike, og kaldes letis.
‘Ti når det mellemliggende stykke tørres ut ved fjære så bringer de en mængde tin
*til øen i vogner. Det hænder noget eget ved de nærliggende øer mellem Europa og
‘Prettanike; ti når strædet imellem fyldes ved flo, viser de sig som øer, men når
‘havet strømmer bort ved fjære, og tørrer ut et stort sted, så ser de ut som fast land.
‘Herfra kjøper kjøpmændene det hos de indfødte, og bringer det over til Gallien; men
‘tilslut reiser de tilfots gjennem Gallien, og bringer varerne på hester til utløpet av
‘elven Rhone’’. På et andet sted [V, 38] heter det at tinnet førtes på hester til Massalia
og til Romernes handelsstad Narbo.
Beskrivelsen av letis passer neppe på noget sted på kysten av tinlandet Cornwall
(Belerion), og endnu mindre, som det har været ment, på øen Vectis (Wight); til den
måtte jo desuten tinnet i ethvert fald være ført sjøveien fra Cornwall, og ikke på
vogner. Det er rimeligere at her er en sammenblanding med det oprindelige tinland
i Bretagne, hvor slike steder som letis, med flo og fjære, er vel kjendt, bl. a. fra Cæsars
beskrivelse. Men da Diodor ikke har kjendt tingruberne i Bretagne, som på hans tid
kan ha tapt sin betydning, og han har hørt om tingruber i Belerion så har han lagt
dit den hele beskrivelse, som han fandt hos tidligere forfattere. Denne formodning
kan bekræftes av Plinius’s uttalelse [Hist. nat. IV, 16, 104]: “Historikeren Timaios sier
‘at man seks dages seilas indover fra Britannien kommer til øen Mictis, paa hvilken
‘det hvite bly [tin] forekommer. Til den seiler Britannierne i skibe flettet av grener,
’og beslåt med skind”. Oprindelig har det vel her ståt insulam letis, men ved at
trække m over har man fåt insula Mictis, som så igjen er forbedret til insulam Mictis.
Beskrivelsen passer umulig på Vectis, som Plinius desuten har nævnt like før, men
kan forenes med tinlandet i Bretagne.
Hvordan og hvor tidlig denne tinindustri fra først av blev
utviklet vet vi ikke. Kanske var det allerede i slutten av stenalderen;
men sandsynlig er det ikke at den skulde være utviklet
selvstændig av de iberiske urfolk som bodde i tinstrøkene i Iberien, og vel
også i Bretagne; snarere skyldes den vel forbindelse med
Middelhavet gjennem et reisende handelsfolk; og vi kjender da ikke noget
andet end Fønikerne. Hvor tidlig de begyndte sin utstrakte handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
