Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad Hillevionerne i Scadinavia er for et navn er vanskelig at
klare, de nævnes ikke av nogen anden forfatter; men må vel være
en fælles betegnelse for Skandinaverne. En kunde tænke på de i
samme forbindelse nævnte Hermioner hos Mela, men Plinius nævner
litt senere også disse. Aeningia, som holdes for ikke mindre end
Skadinavia, er en gåte. Skulde det kunne være en forvanskning av
et Halsingia eller Alsingia (Helsingernes land), et navn for det
nordlige Sverige, som altså lå længere borte og var mindre kjendt end
Scadinavia?* 1 Når det heter at disse strøk skulde strække sig like
til Weichselen, så kunde det tyde på en vag forestilling om at
Skadinavia og Aeningia hang sammen med fastlandet, hvorved det
dannedes en havbugt som heter Cylipenuss, og som altså biir endnu
et navn for Østersjøen, tat fra en ny kilde; men det hele kan også
bare være en uklar fremstilling.
Latris som lå i mundingen av Cylipenus, kan være en av de
Danske Øer, og det kan kanske ligge nær at tænke på Sjælland
med den gamle kongeborg Lethra eller Leire, oldnorsk Hleidrar.
Bugten Lagnus3 som grænser til Kimbrerne, må da nærmest bli et
nyt navn for Kattegat, mens Tastris kan være Skagen. Alt efter
de kilder Plinius har hentet fra, får vi da følgende navne for samme
strøk; for Østersjøen eller dele derav: Amalcium og Cylipenus, og
kanske delvis Codanus; for Kattegat Lagnus og Codanus, for
Skage-rak Morimarusa, tildels også Codanus; for syd-Sverige Scadinavia
og Balcia; for Jylland eller Skagen Promunturium Cimbrorum og
Tastris. Ialfald røber denne overflod på navne en øket forbindelse,
gjennem flere kilder, med norden. Forbindelse med Skandinavien
røber også Plinius’s omtale [VIII, c. 15, 39] av et dyr achlis, som
hørende hjemme der.
Det var “aldrig set hos os i Rom, men var beskrevet av mange”. Det ligner
elgen (alcis) “men har ingen knæ-led, hvorfor det heller ikke sover liggende, men
‘lænet til et træ, og når træet er hugget delvis over til at danne en fælde, fanges dyret,
1 Ahlenius [1900, s. 31] har villet forklare navnet som en skrivfeil for Aestingia,
som skulde stå i forbindelse med Tacitus’s Aestii (Ester); men folket måtte da
nærmest ha hett Aestingier (ikke Aestier). En kunde hellere tænke på Jordanes’s
Astingi eller Hazdingi, det samme som det oldnorske Haddingjar (Hallinger).
1 R. Keyser [1868, s. 89] forklarer navnet som det samme som i det oldnorske
navn Kylpingar for et folk i det nordlige Rusland, og naboer til Finnene. Han
tænker sig, at der kan ha været et oldnordisk navn Kylpinga-botn for Østersjøen; men
det er ikke sandsynlig at dette ord Kylpingar allerede fandtes på den tid.
3 Keyser [1868, s. 80] avleder ordet av gotisk lagus (svarende til oldnorsk logi)
for sjø hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
