Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkelig mandsnåvn med lydlignende form som Haki, særlig kjendt
fra sagn og episk digtning som navn på sjøkonger, berserker, og
trollunger. Av Haki er så Hekja avledet, på samme vis som Hekla
av Hakuli. Hekja kjendes som navn bare fra dette sted1.
At hele denne historie med løperne, i Eirik Raude’s saga, er
lånt andenstedsfra, viser sig også derved at den er blit dårlig
indpasset; for sagaens fortælling fortsætter uten at ta noget hensyn til
fundet av de sikre tegn på Vinland: den selvsådde hvete og vinen;
og næste vår biir der endog uenighet om i hvilken retning landet skal
søkes. Desuten, efter løpernes fund fortsætter Karlsevne at seile
sydover, først den høst til Straumsfjord, og så endnu længe næste
sommer, før han rakk landet med hveten og druene, som løperne
hadde nådd på halvanden dag i et uveisomt land.
I skildringen av opholdet i Straumsfjorden er der også rene
Sagnfigurer: sagntræk, som at Torhall Veidemand biir borte i de stereotype tre
Torhall og ^ager (dægr), og da de finder ham, har han øvet seidkunster med
Tyrker,
den rødskj æggede (Tor), og som følge derav kom en hval rækende
(se s. 247). Der er forøvrig påfaldende likhet mellem skildringen
av Torhali’s tilstand da de fandt ham, og av Tyrker’s, efter at han
hadde spist vindruer. Da de, i Eirik Raude’s saga, lette og fandt
Torhall på en brat berghammer,
“lå han og glante op i luften med vidåpen mund og næse, og klorte og kløp sig,
‘og mumlet noget. De spurte hvorfor han lå der. Han svarte at det skjellte ikke
‘nogen, og bad dem at de ikke skulde bry sig med det, han hadde for det meste levd
‘slik, sa han, at de trængte ikke at ha sut for ham. De bad ham følge med hjem,
‘og det gjorde han.”
I Flateyj årbokens Grønlendinga-Mttr biir Tyrker borte i skogen,
og da Leiv og hans mænd drog ut på leting og fandt ham igjen,
var han også underlig.
“Han talte da først længe på Pyrsku, og dreide øinene mange veier, og vrængte
‘munden; men de skjønte ikke hvad han sa. Da det led en stund, sa han på norrønt:
‘Jeg var ikke gåt meget længere, og dog har jeg en ny opdagelse at fortælle; jeg
‘fandt vintræ og vindruer (vinviö ok vlnber)”.
1 Moltke Moe har gjort mig opmerksom på likheter med disse løpere i det
valisiske eventyr om Kulwch og Ofwen. Der omtales to rapfotede riddere, og
dronning Gwenhwyvar’s to tjenere (Yskyrdav og Ysendydd) “like rapfotede som tanken”,
og endelig Arthur’s merkelig rapfotede sporhund Kavall (i ældre håndskrifter skrevet
Cabal) [jfr. H. Heyman, Mabinogion, 1906, ss. 80, 82, 101, 103; J. Loth, Les
Mabi-nogion, I og II]. Om Tjalve fortælles det i Snorra-Edda at han var föthvatastr (den
fotrappeste), og i Utgard kapløp han med tanken (Hugi). Dette træk er irsk som det
vil bli påvist av von Sydow [1910]. Det ligner de to tjenere (“rapfotede som tanken”)
i det valisiske eventyr. Løperne i Eirik Raude’s saga er også keltiske, og det peker
alt på en sammenhæng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
