Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tid har sidestykke i flere irske legender. Nævnes kan således at
Brandan i Navigatio kommer til Alibius’s ø, klosterøen; med de 24
irske munker fra gamle dager, og træffer der den gamle hvithårede
mand, som var forstander for klosteret og hadde været der i 80
år. men som heller ikke sier sit navn. Brandan ber om lov til at
reise videre, men det biir ikke tillatt før de har feiret julefesten der
[Schrøder, 1871, ss. 15 ff.].1
Likheten mellem de to navne Guö-Leifr og Leifr hinn Heppni
fortjener også at merkes, da den kanske ikke bare er tilfældig. Den
ene seiler i Olav den Helliges sidste levetid fra Irland til Island
og driver sydvest til Hvitramanna-land; den anden seiler i Olav
Tryggvasons sidste levetid fra Norge til Grønland og driver sydvest
til Vinland hit Gööa.
Det kunde også tænkes at være mer end en ren tilfældighet at mens Leiv
Eiriks-son får tilnavnet hinn heppni nævnes et beslegtet tilnavn i forbindelse med Gudleiv i
Eyrbyggja-saga, idet han kaldes Guöleifr Guölaugsson hins auöga (d. e. søn av
Gudlaug den rike). I det ene tilfælde er det vistnok manden selv, i det andet faren
som egentlig har tilnavn. Auöigr mener rik, men oprindelig har det hat betydningen
lykkelig, og den rike er den som har lykken med sig (jfr. forøvrig auöna — lykke,
auönu-maör = lykkefugl). Gudleiv Gudlaugsson nævnes også i Landnåmabok, men
dette tilnavn nævnes ikke, og heller ikke hans reise, aldeles på samme vis som at
Leiv Eiriksson nævnes der, men uten tilnavn og uten omtale av nogen reise eller
opdagelse; det er i begge tilfælde tillæg som er kommet i senere sagaer. Trods den
nævnte ulikhet kan en få mistanke om at her er en eller anden sammenhæng. Mulig
kunde det være at liksom GuöriÖr er den kristne kvinde overfor alle Tor-navnene og
Freyöfs, således har GuSleifr, som sattes i forbindelse med det kristne
Hvftramanna-land, været brukt fordi det hadde mer religiøst præg end happ og heppen, som ialfald
står folketro like nær som religiøsitet, og som forbandtes med det ukristne Vinland.
Adskillig likhet med den merkelige historie om Gudleiv’s reise
har følgende fortælling hos den arabiske geograf Edrisi, hvis verk
er fra 11541 2 3 *.
Otte “eventyrere” fra Lissabon bygde et kjøpmands-skib og drog ut ved første
østenvind for at lære havets ytre grænser at kjende. De seilte omtrent elve dager
[mot vest] og kom til et hav med seige (tykke) bølger [Leverhavet] og en
av-skylig stank8, med mange grunder og lite lys (jfr. aldeles lignende forestillinger
ss. 31, 52 f., 142, 143 note 1). Ræd for at omkomme der seilte de derfra i tolv
dager mot syd og nådde Saue-øen (Djazirato T-Ghanam) med utallige saueflokker
1 Foran klostret på denne ø møttes Brandan og hans fæller av klosterbrodrene
“med kors, og kapper [hvite klær?], og hymner”; jfr. mændene i hvite klær, som ropte
høit og bar stænger i Eirik Raude’s saga. På de “Stærke Mænds 0” sang de også
salmer, og det ene slegtled gik i hvite klær.
2 Jfr. Dozy og de Goeje, 1866, s. 223 ff.; de Goeje, 1891, ss. 56, 59. Moltke Moe
har gjort mig opmerksom på denne likhet.
3 Stanken kan vel ha forbindelse med forestillinger som den i Meregarto, at man
blir sittende fast i den levrede sjø og råtner, se s. 142.
Gud Leifr og
Leifr hinn
Heppni.
Otte
eventyreres reise
hos Edrisi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
