Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norske skrift, Historia Norwegiæ, kalder Vinland (og Markland og
Helluland) for de Afrikanske Øer, er direkte bevis for at det norrøne
Vinland var Insulae Fortunatae som sammen med Gorgaderne og
Hesperiderne netop var de Afrikanske Øer.
(20) Om end Eirik Raude’s saga og Grønlendinga-£åttr ikke
indeholder noget som kan gi sikker oplysning om Grønlændingenes
opdagelse av Amerika, så findes det der og andensteds flere træk
som tyder på at de må ha nådd Amerika’s kyst, deriblandt er det
mest avgjørende den tilfældige omtale av Marklands-farerne i 1347.
Dertil kommer HerTZBERG’S påvisning av det islandske ballspils,
knattleikrs optræden hos Indianerne. Sagnlandets navn kan da
være overført til det fundne land.
(21) Hvitramanna-land et et lignende sagnland som Irernes vinø,
omformet efter kristne forestillinger, kanske særlig om de døptes
hvite klær, — lik dem i Navigatio Brandani om Anakhoretenes eller
de “Sterke MændsØ” (= Starkramannaland), ogom de hvite eremitter.
(22) Endelig finder vi hos de forskjelligste folk på jorden, fra
oldtidens Grækere, til Islændinger, Kinesere og Japanere, lignende
sagn om lande ute i havet, og om reiser dit, som hvad enten de har
sammenhæng med hverandre eller ikke, viser menneskenes
almindelige tilbøielighet til at opta den slags forestillinger og eventyr.
Men om vi end biir nødt til at opgi Eirik Raude’s saga 1 og de
andre skildringer av disse reiser som historiske aktstykker, så må
til gjengjæld vor beundring for den islandske literaturs merkværdige
evne til realistisk fremstilling stige. Når en læser Eirik Raude’s
saga, kan en ikke undgå at bli slåt av hvordan mange av
hændelserne er slik skildret, ofte med nogen få ord, at en ser det hele for
sig, og en kan vanskelig forstå at det ikke er oplevet. Det er netop
det samme træk som særmerker vore norske eventyr, at alt det
overnaturlige gjøres så naturlig og realistisk at det bringes like ind
på en. Islændingene har skapt den realistiske roman; og på en tid
da prosa-stilen i Europa endnu var i sin barndom, når deres
prosafremstilling ofte op til høiden av klar enkelhet. For en del kan vel
dette forklares ved at de ikke var forfattere alene, men handlingens
mænd, deres fremstilling fik livets virkelighetspræg og den prøvede
fortællers knaphet. Og hertil kommer så selvfølgelig at fortæl-
1 Det bør mærkes at begyndelsen av denne saga om Eirik Raude’s opdagelse av
Grønland, er tat like ut av Landnåmabök, og er således meget ældre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
