Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grønland opfattedes hyppig på Island i hine tider som en del av
Amerika (jfr. kartet s. 295). Hans Egede mente f. eks. at Grønlands
indfødte var “Americaner”. Med andre ord beretningen vil da ganske
enkelt indeholde at det i 1342 var kommet meddelelse om at
Grøn-lændingene pleide venskabelig omgang med de hedenske Skrælinger
(hvilket den tids kirkelove forbød), og hadde begyndt at opta deres
levevis; altså noget som er høist sandsynlig.
Spørsmålet er da hvorfra Gisle Oddsson kan ha fåt dette, som
ikke kjendes fra nogen anden kilde? STORM anså det for utelukket
at det kunde være fra Lyschander (hvorfra samme annaler har så
meget andet); men dette er vel ikke så helt sikkert. Efter at ha
fortalt om vulkanske utbrudd og ulykker på Island i 1340 (som
Gisle Oddsson også gjengir) fortsætter Lyschander:
“Norrig og Sverrig og Grønland ogsaa ‘De Riger de kom udi Danis Haand,
‘De kunde herefter vel skiønne oppaa ‘Og Grønland forvildes udi den Strand,
‘Sligt skeede dem ey til fromme. ‘Ey langt efter disse Tiide”.
Hvad det end kan være ment med dette skruede uklare uttryk
om Grønland (skulde strand være trykfeil for stand?), så kunde det
vel ialfald fortolkes som at dets indbyggere hadde omvendt
(forvildet) sig til hedensk tro (Amerikas folk); “ey langt efter disse
‘Tiide” (d. e. efter 1340) kan da være gjort til 1342. Men opgivendet
av dette bestemte årstal — som forøvrig også kan passe godt for den
tid da Grønlændingene i større utstrækning gik over til at bli
Eskimoer, ialfald i Vesterbygden (jfr. Ivar Bårdsson’s beskrivelse, se
senere s. 370) — kan muligens tyde på at det virkelig ligger en eller
anden gammel kilde til grund for meddelelsen, kanske også for de
gjengitte linjer hos Lyschander. Finn Magnusen [Gr. h. M. III, s. 459]
mener at Gisle Oddsson kan ha fåt mange oplysninger fra arkivet
og boksamlingen i Skålholdt domkirke, som brændte 1630.
Hvad enten egte eller uegte kan denne meddelelse skildre de
Grøniændin-grønlandske bygders skjæbne. Svigtet av moderlandet, og overlatt til Senes over~
sig selv, er Grønlændingene blit nødt til at opta Eskimoenes levevis, g^kimoer
og har blandet sig med dem. Dette har først været tilfælde i den
nordligste og tyndest befolkede Vesterbygd, og senere også i
Øster-bygden. Eskimoene med sine kajaker og fangstredskaper har været
Grønlændingene overlegne i fangst (hvilket fremgår av beretningen
om Bjørn Jorsalafarer), og deres levevis har været bedre skikket for
de grønlandske forhold; ved et sammenstøt, under ellers like forhold,
mellem deres kultur og den europæiske, er det derfor utænkelig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
