Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller en av dens ældre kilder. Muligens har han også hat, ialfald
delvis, et skrift (på islandsk?) som er optat i fjerde del av Rymbegla
[1780]; at han også, som av Bjørnbo og Petersen antat, har
kjendt de islandske kursforskrifter, anser jeg mindre sikkert, skjønt
det ikke er utelukket; kanske kunde det da være mer sandsynlig
at han har set en eller anden meddelelse fra Ivar Bårdsson’s
Grønlands-beskrivelse, f. eks. i en reisebok. Jeg har ikke kunnet
finde noget sikkert tegn på at han har kjendt den islandske
jordbeskrivelse, nævnt s. 468; landforbindelsen mellem Grønland og
Rusland kan han kanske snarere ha kjendt fra et eller andet eventyr,
eller fra en eventyr-saga1; derfra (eller fra Ivar Bårdsson’s
beskrivelse?) kan også navneformen Nordbotten stamme (jfr. s. 414 anm.
2, 202) som ikke kjendes fra den islandske jordbeskrivelse, men som
synes nærmest at være en eventyrform. Enkelte navne, som
stiftsbyene i Norge, bispesætene på Island o. 1., kan Clavus let ha fåt
fra det pavelige arkiv i Rom.
Først og fremst har karttegneren avsat nøiagtig efter Ptolemaios,
Irland med omliggende øer og 6 Hebrider i nordøst, Skotland med
øen Dumna og ø-gruppen “Orcadia” i nord (øen Okitis litt længer
øst), og sydkysten av Thule længer nord; endvidere Jylland med
sine små øer omkring, og med den store ø Skandia, som naturlig
blev til Sjælland (han har føiet til Fyen og en del andre øer); endelig
Germaniens og Sarmatiens kyst østover op til 63° n. br., og med
samme antal elvemundinger som hos Ptolemaios. Da denne kyst
når meget kortere østover end Østersjøen på kompaskartene, kom
Clavus’s Østersjø til at bli kortere end på disse, og dens form måtte
forandres efter Ptolemaios’s kystlinje. Ved nordenden av denne har
så karttegneren muligens anbragt Pietro Vesconte’s skandinaviske
halvø, gående ut mot vest (jfr. de to øverste karter s. 453); men da
han på kompaskartene så Norge strække sig vest helt til nord for
Skotland, hvor han på Ptolemaios’s kart fandt Thule, måtte det ligge
nær at anta dette for Norges sydspids, og han blev nødt til at skjøte
på Vesconte’s halvø vestover. Sydkysten av den kan være tegnet
med Medici-kartet eller et lignende som forbillede. Da Østersjøens
1 Går vi ut fra at navnene Wildhlappelandi, Pigmei, o. s. v., på Nancy-kartet i
nord stammer fra Clavus selv, kan han ha hat en kilde lik kilden for det anonyme
brev til pave Nicolaus V (fra omkr. 1450), og som også Michel Beheim kan ha
benyttet (se senere). I denne kilde kan han ha fåt meddelelse om en landforbindelse
mellem landet nordøst for Norge og Grønland. Som senere (s. 489) vil bli nævnt, er
det mulig at kilden her er Nicholas av Lynn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
