Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 NAPOLÉONS MODER
Af hele sin sjæl elskede han den maleriske ø, hvor han
var født, sine fattige og stolte landsmænd og disse bjerge, der
var kronede af vilde skove og gjennemfurede af dale.
Mod slutningen af sit liv likte han at gjenkalde sig sin
fødestavn; fra den klippe-ø, hvor han døde som englændernes
fange, stirrede hans erindrings blik over mod Corsica, som
han var stolt af. „Romerne kjøbte aldrig corsicanske slaver,“
sagde han; „de vidste, at man ikke kunde udrette det rin
geste med dem. Det var umulig at bøie dem under slave
aaget.“ Han udbrød: „Fædrelandet er altid kjært. Seiv St.
Héléna vilde være det, hvis det var mit fædreland!“
Efter fem fjerdingaars ophold i hjemmet maatte han vende
tilbage til sit regiment. Men i oktober maaned 1791 kom
han igjen til øen for at tage afsked med sin døende onkel
Lucien.
Familien var samlet om den gamle slegtning. Joseph hav
de faaet en stilling inden Corsica’s administration. Lucien,
som først havde besøgt kollegiet i Autun og senere militær
skolen i Brienne, var ligeledes hjemme; Pauline, Annun
ziata og den lille Jérome blev opdragede hos moderen. Kun
Maria-Anna, der vedblivende var i St. Cyr, og Ludvig, der
uddannede sig til officer, var i Frankrige. Letizias halvbro
der Fesch, som var udseet til at blive familiens geistlige
raadgiver, befandt sig ved dette tidspunkt ligeledes i Ajaccio.
Da Napoléon første gang var vendt tilbage efter faderens
død, havde han fundet erkediakonen svækket og dybt ned
bøiet over brodersønnens bortgang; han havde talt om sin
egen død og søgt at trøste de unge med den støtte, som de
vilde finde i sin moders store karakter.
Nu følte alle, at døden nærmede sig. Joseph stod med de
andre ved sin onkels leie. Den gamle sagde til ham:
„Du er den ældste af familien!“ Idet han pegte paa Na
poléon, tilføiede han: „Han vil blive familiens chef; thi han
vil blive en stor mand!“
Saa vendte han sig til fru Buonaparte og sagde:
„Letizia! Græd ikke mere. Jeg dør rolig; thi jeg ser dig
omgivet af dine børn!“
Faa minutter efter drog han sit sidste suk. Det var den
løde oktober 1791.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
