Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 469
XIX
Slutning.
Keiserinde Eugénie lever endnu. Men hendes liv har
siden hin dag, da hun bevidstløs sank sammen ved efterret
ningen om sønnens endeligt, været en lang smertensgang.
Da keiserprinsens lig, under eskorte var bragt til
England, af kameraten fra Woolwich var sat ind i forhallen
i Camdenhouse,*) havde moderen udstødt et eneste, fortvivlet
skrig. Senere græd hun ikke. Med feberglødende blik, et
blik, hvori den tarvelige lykke at være nær hans jordiske
levninger straalede ud gjennem smerten, blev hun liggende
paa knæ. Hele natten tilbragte hun i bøn ved sønnens kiste.
Et øienvidne, der saa hende, beretter, at hendes ansigtstræk
var næsten ugjenkjendelige.
Klokken fem om morgenen, da skjæret fra vokslysene var
blegnet for de fremtrængende solstraaler, hørte hun mes
sen. Saa trak hun sig tilbage til sit værelse, der var tilhængt
fra alle sider, og som hun ikke forlod i løbet af begravelses
dagen.
Det er neppe muligt at give et indtryk af den deltagelse,
hvormed keisersønnens bisættelse fulgtes; hans død var
en gribende tragedie, der bevægede seiv de ligegyldige og
kolde.
Tidlig paa begravelsesdagen (den tolvte juli) kom dron
ning Victoria med sine døtre Alice og Beatrice til Camden
house og lagde egenhændig en laurbærkrans af guld paa
kisten. I løbet af formiddagen kom desforuden en stor mæng
de fyrster og andre fremragende personligheder til Chisle
hurst. Flere hundrede tusinde mennesker fulgte keiserprin
sen til graven, deriblandt over hundrede franske senatorer
og deputerede og en mængde officerer af alle vaabenarter.
Bisættelsen fik et overordentlig høitideligt præg ved det
udtryk af dybtfølt sorg, som hvilede over alle. Erkebispen af
Southwork forrettede gudstjenesten. Operaens bedste sangere
*1 Aftenen den ellefte juli 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
