Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 AUGUSTA
Om aftenen tog keiserinden atter en kop the, lidt is og
kage; som oftest gik hun tilsengs klokken ti.
Hun overheldt strengt dette regelbundne liv fra midten af
seksti-aarene indtil døden.
*
Maaske netop fordi sygdom og forhold tvang keiserinden
til at trække sig ind i sig seiv, følte hun trang til at se men
nesker om sig.
Naar hun de lange dage havde lidt under forladthed, naar
lidelserne længe ad gangen havde negtet hende arbeidets
trøst, lod hun sig om aftnerne fra sine egne værelser heise
ned i første etage ved hjælp af en maskine, som var indrettet
til dette brug.
Hun tog plads i theværelset, en langagtig sal ved
siden af de rum, der var forbeholdte storhertuginden af
Baden; her samlede hun tre-fire gange ugentlig en snever
kreds.
Det var næsten altid de samme ansigter, som mødtes.
JVlan kjendte hverandre saa godt, at man trods bedste vilje
umulig kunde finde noget nyt at tale om. Og skjønt sladder
og bagtalelse var planter, der fandt pleie i keiserindens the
værelse ligesaavel som alle andre steder, blev de stadig
gjentagne selskabsaftener med sit thebræt og sine smaa
kager uhyre trættende og lange.
Fængslet til sin lænestol gjorde vertinden paa sin afmaalte
maade uophørlige forsøg paa at holde konversationen igang.
Men hendes maade at tale paa var stereotyp. Skjønt de til
stedeværende havde den største høiagtelse for keiserinden,
eiede hendes konversation ingen tiltrækningskraft; damerne
gabede bag sine vifter og herrerne smaasov i lænestolene.
Naar keiseren viste sig, kom der lidt liv i salen; han var
altid venlig, men blev kun kort.
Til den faste stok, som aften efter aften, aar ud og aar ind
paraderede i theværelset, hørte overhofmesterinden, grevinde
Perponcher-Sedlnitzky, som i begyndelsen af sytti-aarene
fulgte grevinde Schulenburg i embedet. Med sit smukke ven
lige ansigt, sin forbindtlige holdning og sin sorte paryk syntes
hun i sit rette element ved herskerindens side. Igrunden var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 01:58:59 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0102.html
