Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 AUGUSTA
Hødels mordforsøg havde vakt harme. Da dette nye kom
til, fik ogsaa det første et end mere skrækindjagende udseende.
Natten igjennem talte man om ugjerningen. Øinene hang
ved paladset, bag hvis nedrullede gardiner den saarede her
sker laa.
Keiserinden og kronprinsen var øieblikkelig bleven under
rettede.
Fulgt af storhertuginde Louise skyndte Augusta sig fra
Baden-Baden. Moder og datter kom tidlig den næste mor
gen til Berlin, medens kronprinsen og hans familie først
naaede fra England den følgende aften.
Trods sin sygelighed, der egentlig forbød hende enhver
anstrengelse, forblev keiserinden uafbrudt i sin egtefælles
nærhed. Han led store smerter. Men i betragtning af hans
alder lægedes saarene snart.
Da faren var over, tilraadede lægerne hans gemalinde at
fortsætte sin badekur. Sidst i juli vendte hun tilbage til Ba
den-Baden, storhertuginden fulgte sin fader til Teplitz.
Efter en høstmaaned i Koblenz reiste Wilhelm og Augusta
sammen til Karlsruhe for at overvære sin datterdatters kon
firmation. Den Ste december kom de atter til hovedstaden;
de modtoges paa banegaarden af prinser og prinsesser og
af de høieste notabiliteter. I triumftog kjørte de til sit slot;
studenter og andre korporationer dannede spalier, og hele
hoffet fulgte dem.
For at bevare mindet om keiserens helbredelse havde
man samlet bidrag til bygning af en ny kirke i Berlin. Over
hele landet havde man gjort indsamlinger til den saakaldte
„Wilhelms gave“, hvor hver enkelt ikke fik lov til at give
mere end en rigsmark. 11,500,000 mennesker bidrog til
denne; resultatet var 1,700,000 mark, som ved hjemkomsten
blev overrakt monarken til et velgjørende øiemed.
Wilhelm I havde længe været en gammel mand. Det havde
været merkeligt, at den enogotti-aarige olding havde over
levet saa alvorlige saar, som de, der var bleven ham til
føiede. At en saadan sjælelig og legemlig rystelse ikke skulde
have efterladt spor, vilde have været unaturligt.
I martsmaaned 1879 havde han det uheld at glide og falde;
han paadrog sig et stød i høire arm og høire side af brystet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
