Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 ELISABETH
hvormed man overrasker mig her, i mit andet hjem!“ sva
rede keiserinden. „Wien og Østerrige er, om muligt, bleven
mig endnu kjærere og mere dyrebare ved den deltagelse,
hvorpaa jeg og min keiserlige gemal under min sygdom har
modtaget saa mange rørende beviser fra alle dele af riget.
Jeg beder Dem om at udtale min tak til alle, som har taget
del i modtagelsen. Jeg haaber, at den lykke, som jeg føler
ved at være i Eders midte, maa vare ved, og at den ikke
maa fordunkles ved noget.“
Keiserinden var paa denne dag bleven modtaget næsten
ligesaa jublende, som da hun drog ind som brud.
Var det mon en forudanelse om noget ondt, som i hendes
svartale havde drevet hende til at ytre ønsket om, at hendes
ophold i Wien ikke maatte blive afbrudt, og at hendes lykke
ikke maattet blive fordunklet? - Sikkert er det, at hendes
ophold igjen blev kortvarigt.
Uventet, uden at meddele sin hensigt til noget menneske,
brød hun efter nogle ugers forløb paanyt op fra sin øster
rigske hovedstad; trods det hjertelige gjensyn var uden tvivl
de gamle egteskabelige vanskeligheder atter dukkede frem.
Keiseren fulgte efter hende for at tilveiebringe en for
soning; men keiserinden drog videre og gjorde alt for at
undgaa ham. Træt og mismodig vendte han tilbage.
Just fordi hun havde forudsætningerne til at elske ster
kere og dybere end de fleste, havde Elisabeth lidt mere end
de fleste under sit egteskabs skuffelsen Hvis hendes følelser
ikke havde været saa sterke, hendes stolthed ikke saa stor,
vilde hun heller ikke være bleven knust saa fuldstændig.
Men som medvirkende aarsag til hendes fornyede opbrud
fra hjemmet tør man desuden antage, at hun igjen havde
mødt übehageligheder fra sin svigermoders og fra hoffets
side, og at hun med smerte havde følt, at erkehertuginde
Sophie havde benyttet hendes fråvær til at gjøre børnene
fremmede for hende.
Maaneder gik hen. Hun vedblev at reise.
Man beklagede keiseren; men mange begyndte at tage
parti for den unge, uerfarne keiserinde. Naar erkehertuginde
Sophie nu talte nedsættende om sin svigerdatter, var der
adskillige, som ikke kunde værge sig mod den tanke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
