Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN 8 1
vundne frihed. Men han havde afslaaet alle titler og penge
gaver, som man havde budt ham til tak for hans tjenester.
Meget hyppig viste dronningen ham opmerksomhed og
Meget hyppig viste dronningen
venlighed. 1875 blev den ungarske
Den 25de januar 1876 kom dronr
Ofen. Det første spørgsmaal, som h
vendte til biskop Ronay, var: „ Hvor
dan gaar det med Déaks helbred?"
statsmand alvorlig syg
fra Miinchen til
dronningen
om hun i s
i slottets forhal hen-
Det blev sagt hende, at han
aabenbart ikke havde lang tid igjen
at leve. Elisabeth besluttede at be
søge den syge. Fintfølende, som
hun stedse var, lod hun imidlertid
først forespørge, om det tillodes
hende at se til ham.
Folket havde trængt sig om den
store fædrelandsvens bolig, da hun
kom; man vilde være vidne til
hendes anerkjendelse af hans vir
ken og hendes deltagelse for ham.
Mængdens tause hilsen ved denne
FRANZ DÉAK
leilighed var paa sin vis ikke mindre hjertelig end de eljen
raab, som ellers pleiede at ledsage hendes tilsynekomst.
Nogle maaneder senere døde Déak. Dronningen græd, da
man bragte hende efterretningen.
Hans lig laa paa parade i akademiets store sal, der var
bleven forvandlet til et sørgetempel. Da kjørte en tarvelig
hofvogn frem for døren. Elisabeth steg ud, klædt i dyb sorg.
De ungarske ministre og deputerede stod rundt om kisten.
Landets dronning traadte hen til den. I haanden holdt hun
en laurbærkrans, prydet med hvide kamelier og med en
atlask-sløife, som bar følgende indskrift i guld;
„Erzsébet kyralyno Déak Ferencznek" („Fra dronning
Elisabeth til Franz Déak“).
Hun stod nogle minutter taus foran det afsjælede legeme,
og taarer fyldte hendes øine. Saa lagde hun kransen paa
kisten og vendte sig for at gaa. Men pludselig kom hun til
bage, knælede paa det nederste trin og bad længe.
Clara Tschudi; Elisabeth 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
