- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / 3. Den nyere tid : 1811-1907 /
135

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN.AF UNGARN
gav hendes rastløse sind nogle øieblikkes fred; og hun
vendte tilbage fra sine bjergbestigninger beriget med op
høiede indtryk og kjære minder.
~Der, hvor menneskene kommer, bliver altmg ødelagt,
sagde hun. „Kun hvor naturen er alene, beholder den sin
evige skjønhed. Derfor viser jeg heller ikke mit slot Achil
leion til fremmede. Hvis jeg gjorde det, vilde ikke en sten
staa i fred om nogle maaneder. Menneskene skriver sine
navne overalt for at trykke sin egen übetydeligheds stem
pel paa stenene.“
En høi, hvid havemur og oliventræernes løv værgede
hendes slot mod nysgjerrige blikke.
Englænderne er aldeles fortvivlede,“ sagde hun; „de
staar timevis opstillede paa høien ligeoverfor og kan alhge
vel intet se.“
Og dog var hun langtfra saa menneskesky, som man har
paastaaet. Hun interesserede sig for menneskene; men hun
viste kun sin interesse, naar hun ikke var gjenstand for
nysgjerrig iagttagelse fra deres side.
„Jeg ønsker jo ikke andet af menneskene," sagde hun
ofte, „end at de skal lade mig være i fred og ro!“
Hvor man ikke kjendte hende, kunde hun tidevis blande
sig med folket; og hun var altid venlig mod de fattige.
„Naar jeg betragter naturmennesker," sagde hun, „saa
kommer noget af den samme fred over mig, som ellers kun
naturen skjenker mig.“
Siddende mellem duftende timian og lyserøde lyngbuske
talte hun med bønderne fra Gasturi, medens hun veder
kvægede sig med sin yndlingsdrik, nymalket gjedemælk.
Hun talte til mændene og kvinderne i et sprog, som de for
stod. . Li ,
Egnens beboere tilbad „Gasturis dronning , som hun
kaldtes. Naar hun viste sig paa landeveien, kastede de sig i
støvet for hende. ,
„Yndefulde dronning!" raabte de unge kvinder efter hende.
„Gud velsigne dine skridt," sagde de gamle koner, idet de
korsede sig som for at give sine ord større betydning og
vegt. De unge mænd blottede hovederne og saa beundrende
efter hende. Landsbyens børn stod i flokke og ventede paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:58:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free