Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
lig besøgte hende, kunde hun trække mig hen
og vise mig den henrivende Udsigt: Trærne,
Blomstergrupper, Vand og Terasserne i den bo
taniske Have. Før Løvet gulnede, kom hun i
Regelen derned; hun saa Vinterfrost lægge sig
over de nylig saa brogede Bed. Og naar Vaaren
fulgte efter den lange Vinter, og Bladene atter
sprang ud, mindede det hende om, at nu var det
snart Tid at reise tilbage til Norge.
Da jeg først lærte Fru Collett at kjende,
havde Kvindesagen netop begyndt at skyde Fart
i Danmark. Yngre Medkjæmpere flokkedes den
gang rundt hendes Person. De Ældre, der sym
patiserede med hendes Anskuelser, anerkjendte
hende villig som Fører.
Med den store Begavelses Selvbevidsthed
veiede hun ret vel, hvad hun havde udrettet.
Naar hun hyppig talte om Miskjendelser og For
følgelser, var det ikke frit tor, at hun følte en
Martyrs Selvgodhed ; hun huskede og gjentog det
ofte: at hun for længe siden havde udkastet de
Tanker, der nu diskuteredes som noget splinter nyt.
Vandrer vi i Erindringen om i Fru Colletts
Liv, møder vi den aldrig afbrudte Strid for
Kvindesagens Seier, den næsten fanatiske Kjær
lighed til hendes eget Kjøn som Sjælen i alt,
Silhuetter. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
