Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland. 159
ironisk ud, nåar Wergeland, der saa varmt hyldede Karl Jo
han, paa engang stiller sig som Beundrer af Harald Graa
feld (!) for at fiiide Anfalds-Vaaben mod Danmarks Konge
og Folk, og minder om, at hans egne Undersaatter hadede
ham, fordi der var Hungersnød i Landet. Maaske han der
ved er kommen til at pege paa et Karakter-Træk hos sine
Landsmænd, der ofte nok har vist Opposition mod sin Konge,
nåar Tiderne var daarlige i Landet. Det var nu vel ogsaa
den skarpe Modsætning mellem den nye Konges forholdsvis
faa Venner og Tilhængere i Norge og de mange, der ikke
havde faaet Bugt med det gamle Nationalhad, der gjorde
Brugen af den nyskabte Trykkefrihed saa voldsom og kaldte
Landets mest begavede Mænd frem som Kjæmpere, rustede
med Vaaben, der ofte mindede om Kinesernes bekjendte
Vederstyggeligheder mere end om europæiske Krigeres blanke
Sværd. Det er, som det frem for alt maatte gjælde at være
grov og drage sin Modstander saa dybt ned som muligt
ofte med de mest übetydelige Foranledninger og her var
maaske Nikolai Wergeland Mesteren for dem alle. Hans
Smaaskrifter læses ikke mere for deres Indholds Skyld, og de
kjendes kun af en og anden, som har syslet med hine Dages
Historie. De er ikke enestaaende, om de end hører til de
mest karakteristiske Vidnesbyrd om, hvorledes Lidenskaberne
var i Bevægelse i denne Tid, der burde have været Fredens
og Hvilens Dage efter Landets store Ulykker. Om nogen
Kritik af «Danmarks politiske Forbrydelser» kan der nu ikke
blive Tale. Den er gangen i Graven med den Slægt, som
hyldede den eller hadede den, uden at nogen kan siges at
have havt godt af den, — mindst dens Forfatter. Han maa
siges at have vist Vejen for den Historik, der gaar ud paa
at opstille en Hypotese af politisk tendentiøs Natur, benytte
alt, hvad der taler til Fordel for den og fortie hvad der er
den imod. Han kjendte sit Publikum og vidste, at det vilde
slaa an hos mange, nåar han bedømte Fortiden endog i den
mørke Hedenold fra Nutidens Standpunkt uden at tåge til
børligt Hensyn til de stedfindende Forhold og den historiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
