Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland.
172
Oktober 1840. Denne Gang synes det, som Wergeland har
været vis paa at han skulde faa Embedet, der «sikkert var
ham spaaet» 1), men den lange Tid, det tog med Besættelsen,
maa vel have fyldt ham med mørke Anelser. Det blev først
15te Marts 1841 besat med Jakob v. d. Lippe. Regjeringen
fandt, at dette Embede, der i lang Tid havde været bestyret
af gamle og svagelige Mænd, nu burde have en yngre Mand,
og efter megen Vaklen blev den yngste valgt. Wergeland
var over 60 Aar gammel, og- skjønt «han endnu havde baade
Kraft og Arbejdsdygtighed, ligesom han hvad Evner og Dan
nelse samt praktisk Habilitet betræffer, indtog en høi Plads
blandt Rigets Geistlighed» 2), fandt man dog at en saa gam
mel Mand ikke nu burde blive Biskop. Statsraad Holst, der
forfattede Indstillingen, føjer i sine Memoirer tii, at der nylig
havde været en Klage over ham, og at der gik forskjellige
Rygter, der vel ikke kunde tillægges nogen Vegt, men som
dog ikke heller ganske kunde sættes ud af Betragtning 3).
Wergeland kaldte denne sidste store Skuffelse sin «Døds
dom», men bar den med Rolighed, var endog i længere Tid
venligare, mere omgjængelig end sædvanlig, men saa kom de
mørke Anfald tilbage 4). Da han ikke blev Biskop, vilde han
ikke heller længer være Provst, og han trak sig ogsaa fol
en stor Del ud af den prestelige Gjerning, som han næsten
ganske overlod til sin Kapellan. 1843 faldt han ien haard
Sygdom, og overanstrængt ved hans Pleje døde hans Hustru 5).
1845 maatte han følge sin geniale Søn til Graven, og seiv
heldede han nu stærkt imod sin egen. Hans Liv var den
ensomme Oldings. Indelukket i sit triste Studerekammer sys
lede han med Studier og litterære Arbejder til det sidste.
Han vilde udgive sine Prædikener, men kunde ikke tinde
nogen Forlægger og havde seiv en Følelse af, at de ikke
J) Camilla Collett: I de lange Nætter. 257.
2) Departementets Indstilling.
’•’•) P
. C. Holst: Optegnelser 303.
4) Camilla Collett: I de lange Nætter 257.
5) Ibid. 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
