Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland.
176
istand til at komponere Kantater 1) til Høstfester, som han
saa gjerne holdt i sin blomstersmykkede Kirke. Hans Svær
meri for alt Ceremoniel er ovenfor omtalt. Her kan tilføjes,
at det ikke blot var paa det alvorlige, kirkelige Felt at dette
viste sig. Ogsaa i Hjemmet kunde han kaldes ned fra sit
Studereværelse ved Arrangements, Optog og hvad man ellers
kunde finde paa 1 den glade Ungdoms Kreds. - Som Måler
leverede han nogle Portræter bl. a. af sin Datter, Fru Collett
og sin Søstersøn, Generalløjtnant Wergeland i hans Barndom.
Det sidste tyder mere paa korrekt Tegning end paa udpræ
get Farvesands. Ogsaa i «Rejsen fra Havre de Grace» findes
et Par Tegninger fra hans Haand.
Der er adskillige Sammenligningspunkter mellem Werge
land og hans lykkelige Medbejler til Krandsen paa Ejdsvold
Jonas Rein. Begge var alvorlige, stolte Mænd, der let hen
faldt i Bitterhed overfor Modstandere. Begge var tilbage
stødte i Danmark, Rein af Brandt, Wergeland af Ørsted, og
hos begge virkede det en til Had grændsende Bitterhed, der
vendte sig hos Rein mod alle Stormænd, danske, norske,
svenske, hos Wergeland mod hele det danske Folk og
alt, hvad dertil hørte og hvad derfrå kom. Lige til det sidste
hadede han Johan Ludvig Heibergs Vaudeviller 2). Begge
var de optagne af alvorlige Studier, og ingen af dem bragte
synderlige Frugter af sit strænge Arbeide. Under de alvor
lige Studier var der hos Rein en Trang til Oplivelse i
muntert Selskab, hvor han fra sin Krog kunde lytte til Vit
tighederne og Latteren, medens Wergeland synes at have
søgt en lignende Tilfredsstillelse ved af og til at nedskrive
Sager, der skulde synes udsprungne af et overgivent Lune
off bærer Vidnesbyrd om Fraværelsen af al Selvkritik. Saa
ledes «Haldor Smeks Tildragelser», hvis første Del udkom
1805 da han var Alumnus ved det pædagogiske Seminarium.
Den næste Del udkom 1811 samtidig med Mnemosyne.
!) Camilla Collett: I de lange Nætter 18.
2) Tanker og Bekjendelser S4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
