Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Schmidt. 265
hvori han aandede. Han kjendte Georg Sverdrup fra Kjø
benhavn (1811), og dette Bekjendtskab har vel ikke mindre
end Jonas Reins gamle Venskab bidraget til at befæste ham
i hans politiske Opfatning og opflamme hans dybe Antipati
mod Sverige. Som Folge heraf betragtede han Grev Wedel
og hans politiske Venner med Mistanke og Uvilje; og brugte
ofte hadefulde Udtryk om Wergeland, hvem han beskyldte
for at have modtaget 20000 Rdlr. fra Wenersborg, en Mis
tanke, som deites af flere 1). Grøgaard var ham en übarm
hjertig Kritiker og gav ham Navnet «Selvstændighedspoeten»,
hvilket sikkerlig har forbitret ham meget. Jakob Aall siger,
at han ofte fik afværget heftige Udfald af Schmidt mod
Grøgaard 2). Den milde Jakob Aall vilde naturligvis gjerne
ved enhver Lejlighed afværge heftige Scener, hvoraf der paa
Ejdsvold forefaldt langt flere, end man i Almindelighed kjen
der til, men han såtte ellers ikke Schmidt højt og var vred
over de ondskabsfulde anonyme Viser, der flød fra hans Pen,
ikke mindre end over den hierarkiske Mine, hvormed han
fremførte übetydelige Ting og «ufordøjede Forslag 3). Hans
Navn er knyttet til den Bestemmelse i Grundloven, at et
Lovforslag skal behandles i Plenum og have 73 Stemmers
Pluralitet, nåar det 2 Gange har passeret begge Thing uden
at blive antaget. Ellers gik han sin Ven Jonas Rein en høj
Gang, da ogsaa han var fremme og talte om Pengevæsenet:
« ——— Vi have en Nabo» siger han «som har
opbudt alle Snedighedens Kunster for at indsnære os i sine
Garn, og nu ender med Forhaanelser, Trusler og storpralende
Varselsraab om den Ulykke, der venter os, dersom vi vove
at vedblive vor Beslutning: at ville leve og døe som et frit
og uafhængigt Folk» ——— — «Nu er det lagt for Da
gen, at Norge har i sit eget Skjød tilstrækkelige Hjælpe
kilder, som seiv de mest trykkende Tider ikke have kunnet
x) L. Daae i Morgenbl. 1868 No. 121.
2) Aalls Erindringer 2den Udg. 398.
3).Y. Nielsen: Bidr. til Norges Hist. 1814. 39S—99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
