Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Hount. 283
Prinds Kristian August, der let kunde føre deres Sympa
thier med sig hinsides Kjølen. Det maa derfor ogsaa siges,
at det var et uheldigt Øjeblik en norsk Patriot valgte til i
en deklamatorisk Avisartikel at udtale «Norges retfærdige
og billige Ønsker», nåar han lod denne trykke 9de December
1809, Dagen før Fredsslutningen med Sverige og Kristian
Augusts Stadfæstelse som svensk Thronfølger. Det er vist
nok vanskeligt at finde noget i Hounts Artikel x), hvorved
Generalfiskalen skulde kunne fæste sin Opmærksomhed, saa
meget mere som den i sin Slutning er en fuldt loyal Hen
vendelse til Rigernes Konge, der mødes med fuld Tillid,
men Tonen i Artikelen er unegtelig saadan, at den maatte
vække Opmærksomhed, hvor man paa Forhaand ikke var
tilbøjelig til at tro det bedste. Indledningen indtager blot
en Oktavside, men den er aldeles fuld af «aegte Normænd»,
«tapre Krigere», «kjække Krigere», «brave Krigere», «kjække
Forsvarere», o. s. v., der var komne i en stor Elendighed,
som «vor gode Konge aldrig vil taale, at hans hengivne,
troe og tapre Folk mere skal komme i». Saa kommer Øn
skerne kortelig fremstillede: 1) Magasiner, 2) Manufakturer
og vel forsynede Depoter, 3) en Orlogsflaade (!) 4) National
Bank, saa «Landets Marv ikke mere unyttig skal ud
strømme for at mæske Fremmede», 5) Universitetet.
Stiftamtmand Falbe indsendte Artikelen til Cancelliet, da han
fandt, at den maaske havde en Tendens til at opløse Baan
det mellem Danmark og Norge og det paa en Tid, da Ri
gerne havde Krig. Det var navnlig Ordet «Fremmede» i det
fjerde Ønske, der havde stødt ham, da det efter hans Opfat
ning maatte forstaaes om vore danske Brødre. Der er ingen
Tvivl om, at denne utidige Frimodighed var meget nær ved
at drage efter sig en Aktion, der kunde være bleven farlig
nok, men det kunde ikke være Regjeringen belejligt at have
saadanne Sager gaaende i Norge paa denne Tid, og man
maa derfor visselig erkjende Rigtigheden af Pavels’s Bemærk
ning, at man gav ham Lejlighed til at slippe fra det med
v) Tiden 1809. 34. B. Moes Tidsskrift for Personalhistorie I, 163—64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
