- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
324

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

L. Oftedahl.
324
Festtale et Vidnesbyrd ikke mindre med dens frisindede Be
tragtning af Videnskaberne og deres indbyrdes Forhold, end
med dens Fremhæven af det almennyttige, der ved dem søges
opnaaet. — Et endnu større Vidnesbyrd om Oftedahls An
seelse i videre Kredse er hans Valg til iste Repræsentant
for Stavanger Amt paa Rigsforsamlingen. Han blev intet
fremtrædende Medlem af Forsamlingen, og bekjendt er det
Rim, der gjordes:
«Man hørte ofte Dahl,
men aldrig Oftedahl».
Fra de fleste andre dansk fødte Medlemmer skilte han sig og
sluttede sig til Forsamlingens Minoritet. Jakob Aall 1) «fæl
der netop samme Dom» om ham som om Provst Stub, og
der er ingen Tvivl om, at han var en Mand af Aand og
Skarpsindighed, selvstændig og urokkelig i sine Voteringer.
Paa den Dag, da de to Partier stod skarpest imod hinanden
l3de Maj indgav han et skriftligt Votum, hvori han
lagde for Dagen, at Rigsforsamlingens Stilling og Opgave har
staaet klarere for ham end for de fleste af hans Kolleger. Han
ansaa den ikke for andet end en Konstitutions-Komite, der
end ikke efter Konstitutionens Antagelse havde nogen Fuld
magt til at handle i Kraft af denne, da den ikke havde noget
af den Myndighed, der efter Grundloven tilkom Storthinget.
Han fandt ogsaa Forsamlingens Sammensætning de mange
Militære meget rimelig, nåar det som her gjaldt at
hævde Landets Selvstændighed, men ikke nåar der var Tale
om at paalægge Byrder ved Ordning af Landets Pengevæsen,
thi da maatte «de, som Garantien paalægges, have en Hoved
stemme» 2). Hans Votum ved Kongevalget er bekjendt:
«Den Krone, som det selvstændige Norge nu har at bort
give, er jeg overbevist om, at Stavanger Amt ikke tilbyder
nogen heller end Prinds Kristian Fredrik. Dette er ogsaa
’) Y. Nielsen: Bidrag til N. Hist. ISI4 I, 401.
*) Rigsforsaml. Forhandl. V, 77.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free