Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
lingeskaller, den siueste Sand og Alt af nogen Men-kost-
dighed. som han opgraoede rundt omkring ved Stranden.
« Med taknemmelig Kjærlighed sluttede Gabrielle sig
til sia yngre Broder, og en Dag uden ham forekom
hende som en Uge. Hun nod ikke, havde ikke den rin-
geste Glæde, naar den ikke deelteo af Anton, og ihoor
hoit hun end elskede Erika, kunde denne dog ikke ad-
sprede den Kedsomcnelighed, som Længselen efter hendes
sædvanlige Legekammerat medførte.
Ved et saa hjerteligt Forhold mellem de tvende
Sødskende var det naturligt, at Vinteren, som altid afbrød
de egentlige Fornøielser-, denne Gang maatte forekomme
Gabrielle dobbelt saa lang som sædvanligt
«Bliver Anton ikke snart. frist? Kommer han
ikke op idag eller tok jeg ikke gaae ned til ham?« vare
altid de Sporgamaah hvormed han modtog Erika. Og
det var det forste, som ogsaa idag gled over hendes
Læber-, da hun, i fuld Travlhed med at kleede en lille
Fiskerpige til Brod, saae Erika komme ind.
»Naa, sode, rare Rika, hvad. sagde Antouk Kom-
mer han ikke op idag? Du sagde ham vel, hvor meget
jeg længes efter ham ?«
»Anton’leengeo ogsaa efter Dig, Ellaz men idag
er han vcerre end ellers. Han er ikke istand til at
forlade Sengen, eodu mindre at gaae op ad Trapperne-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
