Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
»Min Gud, hvor deter morsomt-« hvidskede Ga-
brielle og kneb Anton iAmten· ,,Bare vi maatte
skyde mange Sælhundek«
Et Blik af Erita erindrede den muntre Pige om
Faderens Formaning Men turde hun ikke tale, saa
sprang hun idetmindste saa let, at Foddekne knap be-
rørte Stenene.
Snart var det tause Selskab saa høit oppe paa
Klippetoppene, at man kunde see ned paa den anden
Side. Og kun med en smertelig Anstrengelse asholdt
Gabrielle sig fra et Gladesskrig, da hun, tilligemed de
Andre, paa en Biergaao tcet ved Havet blev en uhyre
Salhund var, som magelig vcellede sig frem og til-
bage og ret syntes at gotte sig i de foxste Solstraaler.
»God Fangst!« hvidskede Haralbson med et for-
nøiet Udseende, og vinkede ad Gabrielle at hun skulde
holde sig fuldkommen rolig. Det-efter hævede han uden
Tidsspilde Gevasret langsomt, men sikkert, og vilde
just lægge an, da til hans ubeskrivelige Harme og
Overraskelse et Skud loemedeo fra en Steen nedenfor
Aasen. »
«Nu skulde«dog—— — — Skuddet trasl« udbrod
Haraldson i sin sædvanlige raa Tone. »Det hat ies
for Eders gale Snak iuatl Sagde jeg ikke at det brin-
ger Ulykke at tale om saadanne Tingl Nu er det ikke
vacdt at tænke paa nogen Fanng idag-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
