Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Amman havde formodentlig paa sin Side ligesaa gode
Grunde til at dyofe Capitainen i Søvn og saaledes as-
holde ham fra at forlade Kahytten· Efterat han nu
selv, sorn en hoflig Vært, havde begyndt Samtalen, blev
han tilsidst lutter Ore og lyttede med Opmærksomhed
til de Curiositeter af alle Slags, som Rosenberg op-
vartede med. Dekhoo lyttede han ogsaa, uden at hano
Gjæst mærkede det, med spændt Opmærksomhed efter det, —
der foregik ovenpaa. Et hastigt, uroligt Blik fløi og-
saa, i det Øieblik Capitainen førte Glasset til Munden-
hen til Døren, sorn han selv havde aabnet paakletn
efter Morten.
Men da der var gaaet en god Stund, og Mon-
terheden blandt Capitaineno Folk og Toldkarlene, ved
den hyppige Tilflugt til Brændeviinoflafkem syntes at
være steget tit det høieste, aabnedes Døren paany af
Mortkn, der stap den store Pudel ned til fin Herre.
- ,,Ah, vakkre Dreng l« sagde Aniinan med et mun-
tert Smiil og lokkede Hunden til sig. »Er det ikke et
rart Dyr, og saa tro! Har De ogsaa en Hund, Hr.
Capitain ?« «
,,Nei, jeg har ikke kunnet faaet En, sont duer-, og
jeg bryder mig hellerier om at holde En. En anden
Sag er det derimod med’ Herrernei Tolosaget, de
have vistnok god Nytte af et saadant Der«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
