Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
han havde knyttet, sank frastlos ned, hans Øine antoge
igjen deres sædvanlige Sløvhed-, og uden at fuldende
Meningen, gik han hen i sin Kakkelovnskrog, hvor ere
asslidt Plet betegnede den Plads, hvor hans forvir-
rede Hoved havde bortdromt saa mange Timer as hans
uvirksomme Liv. — Birger blegnede ved dette uventede
Udbrud, Erika rødmede; men Gabrietle hviskede tll Ros
senderg: »de Dig ikke om hvad han siger! Vi maae
vogte os sok at opirre ham, thi da vender hans ulykke-
lige Sindsspgdom tilbage; han taaler aldrig, at man
taler om SmughandeLss
« »Hvorledes er det med Dig, stakkels Anton?«
spurgte Erika deeltagende og nærmede sig den blege og,
som det syntes, as legemlige Smerter lidende Yngling-
»Er der Noget, jeg kan gjøre sor Dig ?«
»Nei, Erikal — Men Du skulde ikke lade hende
rei el Og Du selv og Virger, kunne I vel have Hjerte
tit at see den, den .. . . Du veed nok —- jeg troede
Du var klogere, Erita ?«
»For Guds Skyld, seg at befinde Digt-« hviskede
Erita, .»og husk paa, at Gahkielle erRosesbergs Forlo-
vede. Det er for hans Skyld hun reiser — og sidder
Da, at jeg kan sætte mig imod hvad der virkelig er
sortkftigtk«
»Lad mig ,va-ee! Jegmarker nok, at Du ikke
seer længere end de Andre,« svarede Anton med Bit-
.;-—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
