Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
»Ja, hvis Hr. Haraldson ikke har Noget der-
imod, er det rigtignok min Mening-«
De traadte ind i Stuen, og Krvdobeijenfen hilste
med munter Fatning paa gamle Haraldson og paa
Capitainen, der sagde med et lee Smil. »De har endnu
ikke takket mig for Frokostcn paa Ørneungen, Hr.
Krpdslientenant !«
,,Jeg troede,« svarede Arnnian i samme skjerntende
Tone, »at det kunde være gaaet lige op med min Gjæst-
srihed paa Toldkutteren. Men,« tilfoiede han og
vendte sig med en vis forbindtlig Hofiighed til den
Gamle-, »det var mit første Prevesiykke, og da det skulde
ndsores mod en saa gammel og saa ersaren Smugler,
sum Fader Haraldsen, saa fordrede min egen Ære, at jeg
. viste mig værdig til en saadan Hæder««
Haraldsem som sandt sig særdeles smigret ved den
listige Vending Arnman vidste at give Sagen, og som
desuden var sikker paa, at ·Anton ikke vilde komme ned
og gjøre Optoier, tog meget bedre imod vor Helt,
end denne havde turdet haabe, og yttrede, at han endnu
» havde en Flaske ægte Viin tilbage fra den gamle
gode Tid.
- »Da den maaskee var lettere at erholde end nu,«
faldt Arve ham ind i Talen. .
»Rig·tig, Hr. Lieutenant, vi have Om ganske op-
- givet vor Virksomhed her paa Tidseloen.«
soketi oaa Tldketeein ll. 16
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
