Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s-
61
havde seet det sortkykte Folks Jubel, let kunde have
forestillet sig, at det efter Regeringens Foranstaltning
havde faaet en heel Ladning Fodevarer til Form-ing-
Og dog laa Grunden til denne navnlose Glæde blandt
de stakkels Fistere knn deri,-at de na, efter vedholdende
Arbeide paa Seen, havde Udsigt til, idetmindste een
Gang om Dagen, at kunne spise sig matte tilligemed
deres Familie.
Snart aabnedes Handelen i Moder Aminanns
Hund, og den agtværdige gamle Kone stod selv ved Di-
sken med Meelsloven i sin Haand. Josephine tog rast
og ufortroden imod Fisken og veiede den, og under hen-
des Tilsyn blev den nedsaltet eller torret, alt efter dens
særegne Beskaffenhed-. Og om Aftenen, naar alle Fiske-
konerne med glade Ansigter trippede hjem, En med en
Skjckppe Meel, en Anden med et Stykke Fleest, en Tre-
die med endeel Sild, og ncesten alle sammen med en
lille Pose fuld as Kartoslet — hvilke Varer de havde
mange Proeent under den Priis, de gave hos Kjobmand
Holmgreen —. da lukkede den gamle Moder Amman
sin Bontit, der var en Deel as Dagligstue-» og sam-
lede sin lille Familie i kjærlig Eendrckgtighed omkring
Aftensbordet, hvor Tilfredshed med dem selv og med
hverandre indbyrdes dog ndgiorde den bedste Deel.
Den gamle Lieutenant begreb Ingenting as den
livlige og ndskedvanlige Stof, som nu herskede i det for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
