Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
fandt sig i lysere Øiebliqu og det var da, at han i
vild Olasde, der ellers var hans siilleVanvid fremmed,
søgte at dwmpe de Piinsler-, der qvalte ham.
,,Heisa, jeg vil dandse !« raabte han, da Sangen
ikke længere formaaede at berolige ham. »Op Smaa-
djeevle! J behove ikke længere at ligge i Asken og
gloe paa mig med Eders Jldoine — nu er jeg «til«
freds! Kom, kom, saa laa J dandse med Fadermorde-
ren! Heisa, lystigtl»» Hu, hvor J ere hede, JSlpng·
ler!« Og han kastede den ene Brand bort efter den
Anden.
Trckt af Dandsen sank Anton omsider ned , mat
paa Liv og Sit-et Da han atter vaagnede, havde
mildere Phantasier aflost de forrige. Han troede nn
at verre dodz men han siulde, inden han indgik til
fuldkommen Salighed, forst gjennemgaae et Slags
Skin-mildt han var dømt til- at han hver Nat, indtil
Faderens og Broderens Henrettelsc fandt Sted, sinlde
besøge de sorte Nuiner. Og faa fleert en Balde ud-
øvede denne nye Idee over han-, at han hver Aften i
hvilketfomhelst Veir indtil ern afstar ham Veien, be-
gav sig til sit fordnms Hjern, og faafnart Vandet
atter blev aabent, begyndte han paany sine natlige
Reiser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
