Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kemi
Kalder vi Forholdet mellem de relative
Deformationer ved Pressetrykkets Ophævelse henholdsvis i
Trykaksens Retning og i Retningen vinkelret
her-paa for q, vil Betingelsen for, at Formvæggen ikke
slippes, være, at Forskydningen af ethvert Punkt i
Legemets Overflade bort fra Formens Bund gaar i
Retning af den Tangent til Formvæggen, som skærer
Trykaksen. Lægger vi et retvinklet
Koordinatsystem med Y-Akse i Trykaksen og med Nulpunkt i
Formens Bund, vil, idet Deformationerne ved
Pressetrykkets Ophævelse i Retning af X- ogY-Aksen betegnes
ved henholdsvis dx og dy, den ovennævnte
Betingelse være opfyldt naar
! I 1 l l
dy
dx
X’
eller
y = cxi,
hvor c er en Integrationskonstant, sml. Fig. 8.
Størrelsen q vil for de forskellige Stoffer ligge
mellem 1 og oo, og forsaavidt Formen indrettes som et
Omdrejningslegeme med Trykaksen som
Omdrej-ningsakse, vil den altsaa efter Omstændighederne
som Ydertilfælde være en Kegle (Dobbeltkegle) eller
en Cylinder.
Simplere i deres Gennemførelse er
Noduliserings-metoderne, ved hvilke der faas Produkter af
afrun-dede Klumper, men kun af nogenlunde ensartet
Størrelse. Noduliseringsmetoderne udføres som oftest paa
den Maa.de, at det pulverformede Materiale fugtes
med en passende Vandmængde, f. Eks. ved
Stænk-ning, idet det höides i Bevægelse i en om en vandret
Akse roterende Cylinder. Processen kan gøres
kontinuerlig, ved at Cylindren gives en ringe Hældning,
idet Udgangsmaterialet da indføres ved den øverste
Ende, og de dannede Noduler udtages ved den
nederste Ende. Meget almindeligt er det, at
Nodulise-ringen afsluttes med Tilsætning af tørt pulverformet
Materiale til de allerede dannede, men endnu vaade
Noduler. Det tørre Materiale vil saa yderligere
af-lejre sig paa disse. Henning Hansen og Knud
Folke har vist, hvorledes man grundet paa
Stoffer-nes forskellige Lyofili överför forskellige Vædsker
kan faa særlig stærke Noduler. Der gaas frem paa
den Maade, at Pulveret udrøres i en passende
Væd-ske, hvorefter der under passende Omröring tilsættes
en mindre Mængde af en med den nævnte Vædske
ikke blandbar Yædske, som har større Fugteevne
överför det paagældende Stof, (sml. Dansk Patent
Nr. 46174).
Gaar vi derefter over til at se paa de forskellige
Kondensationsmetoder, møder vi her en Rigdom af
indbyrdes forskellige Fremgangsmaader, som alle har
det tilfælles, at de kommer i Stånd ved, at Molekyler
slutter sig sammen. Metoderne rummer ofte store
Muligheder for netop at faa det ønskede Resultat
m. H. t. Finheden, og navnlig de største Finheder,
f. Eks. de kolloide, nääs som Regel bekvemmest ad
denne Vej. Metoderne taber dog i Betydning
der-ved, at der til deres Gennemførelse kræves særlige
Stofegenskaber. De til Grund liggende
Kondensa-tionsprocesser kan passende deles i de
temperatur-reversible og de temperaturirreversible. Som
Eksemp-ler paa den førstnævnte Art kan nævnes Fortætning
Fig*. 8. Presseformens Facon ved Fremstilling af
Briketter i todelte Forme.
af Dampe og Udskillelse ved Afkøling af
Opløsnin-ger. Ogsaa de Metoder, ved hvilke Stoffet smeltes
og saa opdeles i Draaber, som siden størkner, kan
passende indordnes her. Ved disse Fremgangsmaader
foreligger det paagældende Stof aabenbart som
saa-dant forinden Kondensationen. Dette er derimod
ikke altid Tilfældet ved de temperaturirreversible
Kondensationsprocesser, idet ofte her Stoffet
først-dannes i selve Kondensationsøjeblikket. Som
Fksein-pel paa temperaturirreversible Processer kan nævnes
Udskillelse ved Inddampning af en Opløsning,
For-trængning (Udsaltning), alle kemiske Processer, ved
hvilke der udskilles fast Stof, saasom forskellige
Dissociations-, Oxydations- og Reduktionsprocesser.
Som Eksempel paa Tilvejebringelse af en ønsket
Finhecl ved Fortætning af Dampe kan nævnes
Frem-stillingen af- Svovlblomme. Udskillelse af et Stof af
dets Opløsning tager sig meget ofte ens ud, enten
Ud-skillelsen fremkaldes ved Afkøling eller ved
Inddampning. I begge Tilfælde drejer det sig om at
tilveje-bringe en Overmætningstilstand, og hvorledes
Finheden bliver hos det Stof, der udskilles, er i første
Linie afhængig af, hvorledes denne
Overmætningstilstand faar Lov at udvikle sig. Noget lignende kan
siges om Udskillelsen af Stoffer af Vædsker ved
For-trængning og ved kemiske Processer, selv om
Udskil-ningsforløbet ofte her faar et mere voldsomt Forløb.
I alle Tilfælde maa der først dannes de mystiske
saa-kaldte Kim, paa hvilke Stoffet saa lejrer sig, saa der
fremkommer Krystaller. Dannelsen af disse Kim maa
formentlig ses paa Baggrund af den af Wi. Ostwald
udledede Formel for Vædskedraabers Damptryk eller
opløselige Partiklers osmotiske Tryk, der udtaler at
R T
M
log
Pr
V
2 a
hvor p og pr er Damp- eller Opløsningstrykkene for
henholdsvis den plane Overflade og Kuglen med
Radius r, a Overfladespændingen og p Vægtfylden,
samt M Stoffets Molekyltal. Loven udtaler bl. cl. ät
for givne ydre Betingelser maa en Stofpartikkel, for
at kunne være i Ligevægt med den omgivende
Vædske have en vis Størrelse. Er den større, vil den
vokse, men er den mindre, vil den gaa i Opløsning.,
Selv om vi kender meget lidt til do Love, der gælder
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
