Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 31. 28 augusti 1948 - Bultförband i trä, av Bengt Norén - Et effektivt Sikkerhedsrækværk, af Jac. Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK TIDSKRIFT
Po,5 = 0,62 • Pmax. Om a l= 500 kp/cm2 blir alltså Pmeiiani =
= 1,12 • Pmax e= 1,12 • 2 • 1 2701= 2 840 kp (siffran 1 270 är
beräknad ur försöksresultat). Tillåten last på
bultförbandet i ex. 1 blir
Pm = - (2 355 + 2 840)
n
n = 4 ger Ptm = 590 + 710 = 1 300 kp
Tabellen upptar även av Forest Products Laboratory*
rekommenderade laster på förband med brickor av
bull-dogstyp (ej äkta Bulldog enligt fabrikanten), motsvarande
av Jordbrukets Byggnadsstudiekommitté för jordbrukets
byggnader som lämpliga angivna värden4 och slutligen av
fabrikanten förordade tillåtna laster. I de två sista fallen
tas ingen hänsyn till virkestjocklekens inflytande på
bultarnas bärförmåga, och de angivna värdena blir därför
onormalt höga vid förband med tunt virke, t.ex. vid de
(i tabellen införda) dimensioner, som fabrikanten uppger
som minsta tillåtna.
De av mig valda värdena 3 och 4 på säkerhetsfaktorn n
innebär inget förslag utan endast ett exempel. Frågan om
säkerhetens storlek under olika förutsättningar innebär ett
alltför stort problemkomplex för att kunna behandlas här.
Litteratur
1. Johansen, K \V: Forsøg med Træforbindelser I. Bygn.-stat.
Medd. 12 (1941) h. 2.
2. Trayer, G w: The bearing strength of wood under bolls. U.S.
Dept Agricult. techn. Bull. 1932 nr 332.
3. Perkins, N S, Landsem, P & Träter, G \V: Modern Conneciors
for Timber Construction. Forest Prod. Lab. Washington 1933.
4. Rekommendationer för konstruktiv beräkning av
jordbruksbyggnader. Jordbr. Byggn.-Stud.-Komm. Stockholm 1947.
Et effektivt Sikkerhedsrækværk. De
Sikkerhedsrækvær-ker, der i Dag findes längs vore Veje, er ofte kun beregnet
til at advisere Bilisten, men sker der en Paakørsel, er de
undertiden til mere Skade end Gavn, da de i saa Tilfælde
kan foraarsage, at Bilen vælter, eller at den odelægges
paa anden Maade. I 1936 konstruerede Murermester Sv.
Aage Rasmussen, Silkeborg, imidlertid med Paakørsel for
Øje et Sikkerhedsrækværk, "Dansk Auto Værn" (DAV),
som i enhver Henseende tilfredsstiller Ministeriet for
of-fentlige Arbejders Krav. Rækværket, Fig. 1, fremstilles i
Staalforme af armeret Beton af saa stor Styrke, at det er
i Stånd til uden at brydes at modstaa et vinkelret paa
Pläden rettet og i Midtpunktet virkende Tryk paa 1 600 kg,
hvilket er betydeligt mere, end der i Danmarks kræves af
Sikkerhedsrækværker. Til den inod Vejen vendende Flade
er anvendt hvid Cement, saa Autoværnet er synligt paa
lang Afstånd baade ved Dag og Nat og ikke kræver
Ud-gifter til periodiske Hvidtninger.
Fig. 2 viser, hvorledes Forhjulene rettes op ved en
Paakørsel. Det fremgaar heraf, at kun Hjulene kommer i
Beröring med Rækværket, saaledes at Skåden ved en
Paakørsel i værste Fald bliver en bulet Navkapsel. Den
væ-sentligste Fordel ved Autoværnet er, at den skraatstillede
Glideflade med den skarpe Underkant, der er hævet ca.
10 cm over Vejbanen, er i Stånd til at rette en paakørende
Vogns Hjul op, saa de igen følger Vejens Retning, idet
Vognen efter Paakørselen glider längs Værnet, samtidig
Fig. 2. For
hjulene paa
den
paakørende Vogn
rettes i
Vejens
Retning.
med at Friktionen mellem dette og Vogngummiet
redu-cerer Farten kendeligt. En anden god Egenskab er, at
Vognen ved en Paakørsel beholder alle fire Hjul paa
Vejen, saa der er ingen Fare for en saa kompliceret
Ulyk-ke, som en væltet Vogn soin Regel betyder. Af Fig. 3
fremgaar, at Autoværnet paa en smuk Maade markerer en
Vejkurve, en Virkning der meget billigt kan forøges ved
Indstøbning af smaa Refleksglas, som da nok bør
pla-ceres med samme indbyrdes Afstånd, soin de forskellige
Ländes Vejregler sætter for Afmærkning af Kurver med
Stolper.
Siden Sv. Aage Rasmussen for godt ti Aar siden begyndte
at opstille Autoværn i Danmark og i Udlandet, er der
selv-sagt sket månge Paakørsler. De allerfleste hører man dog
intet om, fordi der ikke sker noget, men jeg er dog i
Stånd til at fremdrage et Eksempel paa, hvorledes
Autoværnet en Sommeraften 1945 afværgede en Ulykke, der
sandsynligvis vilde have kostet flere Mennesker Livet. En
lille Personbil med syv unge Mennesker kom kørende Øst
fra mod Silkeborg. Farten var ret betydelig, og Føreren
tog sik ikke i Agt for den skarpe Kurve, der lige uden for
Byen leder Vejen under Jernbanen, men kørte ind i det
i Kurvens Yderside opstiliede Bækværket. I Stedet for at
køre lige ud i Aaen, kurede Vognen längs Autoværnet
og stødte til sidst mod en Bropille, men Farten var nu
reduceret saa meget, at der kun skete meget ringe materiel
Skade, og den værst medtagne af Passagererne slap med
et forslaaet Ben. Et Sikkerhedsrækværk med Træplanke
kunde maaske ogsaa have hindret Vognen i at køre i
Vandet, men vilde have medfört ret stor Persons- og
Materielskade.
Om Anvendelsen hidtil af det nye Rækværk kan oplyses,
at der i Danmark ialt er opstillet ca 20 km og flere
Kilometer er i Ordre. I Norge blev der alene i 1947 opstillet
6—7 km. I Holland blev der i 1941 opstillet tre Strækninger
paa nye Autostradaer, hvilket har ført til, at det
holländske Vejstyre i det nye Vejbygningsregulativ har foretukket
Autoværnets Princip. En Forespørgsel fra K. Väg- och
Vattenbyggnadsstyrelsen oin Opstilling af 2 km vidner om
Interessen i Sverige. Jac. Jørgensen
Fig. 3. Autoværnet opstillet i en Vejkurve.
Fig. 1. Autoværnets Konstruktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
