Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste juni 1883 - Indhold - Fyld i gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 7.
TEKNISK UGEBLAD.
25
Indhold: Fyld i gulve. - Kristiania brandvæsen for 1882. -
Tekniske meddelelser: Tagrorvæv. – Kreosot til imprægnering
af træ. - Kra.ftoverf0rel.se ved elektricitet. -. Receptka sse: Kold
lodning1, - Farvning af metaloverflader.
Fyld i gulve.
Det er bekjendt nok, hvor liden møie man har
givet sig med udvalg af fyld for gulve m. v. i vore
våningshuse, idet man i det høieste har påset, at
den ikke var for ildsfarlig. Den eneste bestemmelse
om stubbeloftsfyld i Kristiania bygningslov findes i
§ 42, der påbyder: «Til fyld på stubbelofter må alene
anvendes uantændelige stoffe». Nu er vistnok
fyldens brandfarlighed en ubehagelig egenskab ved
den, men af ligeså omfattende betydning er i
økonomisk og delvis sanitær henseende dens
varmeledningsevne, men fremforalt fra et hygienisk
standpunkt dens egenskab som bærer af
sygdomsårsager.
Hyppigst benyttes i gulvene fyld, der bliver
tilovers ved nedrivning af gamle huse, lerjord, aske og
sandjord; især anses bygningsfyld af mange for
særdeles god, da den skulde forhindre sop; der er
imidlertid andre arkitekter, som påstår, at denne
fyld netop befordrer sopdannelse. Dr/ Rudolf
Emmerich i Leipzig har anstillet en række
undersøgelser af fyldmaterialer i gamle hus og finder at
bygningsfyld er den sletteste fra et hygienisk
standpunkt; thi selv om den i gunstigste tilfælde er fri
for utøi og dets æg, så indeholder den altid
menneskelige sekreter og exkreter muligens også
infektionsstoffer fra gamle huse, hvori der har hersket
sygdomme. I forbigående nævner han en slem
misbrug, der kan drage meget ubehagelige følger efter
sig: det er nemlig meget almindeligt, at de med
husets indredning beskjæftigede arbeidere ikke søger
priveterne, men kun går hen i en mørk krog og
besørger sine fornødenheder i gulvfylden, som endnu
ligger bar, og hvorved dette material, som gjerne
har kunnet bestå af den reneste sand, imprægneres
med urin, og således bliver et arnested, hvor
spaltsvampe finder rigelig næring.
Af dr. Emmerichs opsats i «Zeitschrift flir
Biologien, 13 bd. 2 hefte kan man omtrent
sammenfatte følgende som resultat af de mange analyser
af fyldmaterial, som han har foretaget.
1) Der gives ikke i naturen, selv i nærheden af
menneskenes boliger nogen jordbund, der, som
gulvfylden i menneskenes boliger er forurenset
med kvælstofholdende, organiske substanser
og deres gjæringsprodukter; selv mængden af
de i alkohol opløselige bestanddele er større
i gulvfylden end i undergrunden.
2) Den samlede mængde material, der kan overgå
i forrådnelse inde i et beboelseshus, er så
stor, at alene derved opstående gasarter kan
alterere beboernes sundhed.
3) Fyldens forurensning er absolut størst i første
og fjerde etage.
4) Man finder på overfladen af stubbeloftsfylden
i huse, som har været beboet i længere tid,
et fra 2-5 mm. tykt lag, som ved sin
grå-sorte farve tydelig adskiller sig fra den
egentlige fyld og består af gade- og værelsestøv.
Dette trænger ned gjennem gulvfugerne, efterat
gulvet er vasket, og det filtagtige smuds i
disse er tørret og har trukket sig sammen.
Under mikroskopet finder man, at støvlaget
består af en broget blanding af uorganiske
og organiske stoffer, som synåler, mynter, hår
og tråd, epidermislarver, epit-hler af indtørret
sputum etc.
5) Temperaturen i en sådan fyld kan ved en
varme i værelserne af 16° O., selv når der
ikke ildes, gå op til 32° C. på grund af
hurtigt forløbende dekompositioner, hvorved
der danner sig produkter som salpetersyre og
salpetersyrling, ammoniak og kulsyre, hvis
tilstedeværelse gjør fylden til et slemt
arnested for allehånde infektionssygdomme.
Som anbefalelsesværdigt fyldmaterial for gulve
kan sådant anses, der er frit for ammoniak, tørt og
indeholder høiere kvælstof frie kulstofforbindelser.
Det bør ikke heller indeholde salte med svovl, fosfor,
kali eller magnesia. Aske kan benyttes, når den
på l 1. ikke har mere end 2,5 g. kvælstof og 2 g.
klornatrium. Man rnå dog gjøre opmærksom på, at det
har vist sig i egne, hvor den næsten udelukkende
anvendes, at gulvsop optræder hyppig. Aske er
endvidere stærkt tilbøilig til at opsuge fugtighed.
Selv ved den bedste fyld vil det imidlertid
fremfor alt komme an på at gjøre selve gulvet så tæt
som gjørligt, og til opnåelse heraf turde de i den
senere tid anvendte stavgulv lagte i asfalt være at
anbefale.
Det vilde af mange modtages med anerkjendelse,
om vore sundhedskommissioner vilde træde denne
sag noget nærmere og f. ex. til en begyndelse lade
undersøge gulvfylden på den ene side i huse, der
allerede har været benyttet en del år og på den
anden i sådanne, der netop er under indredning.
På denne måde vilde man idetmindste efter nogle
års forløb kunne konstatere de forandringer fylden
undergår. ... n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
