Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 22de juni 1883 - Indhold - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Åbningen. (Forts.) - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Udstillingens bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 10.
TEKNISK UGEBLAD.
37
Indhold: Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania
1883. (Forts.) - Tougtransport på bondegårde i Hardanger og Sogn
med tyngden som drivkraft. (Slutn.) - Argentinisk (Kemmerichs)
kjødextrakt fra Stå. Elena. - Tekniske meddelelser:
Underjordisk jernbanestation. - Accumulator. - Ny metallegering. - Spræng-
stoffes virkning. - Lysende farve. - Receptkasse:
Autograf-masse. - Til at fjerne fedtpletter af papir og bøger. - Forat overtrække
træ med en stenhård skal. - Løsning af forrustede skruemuttere. -
Kitt for glas.
Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883.
Åbningen. (Forts.)
Efter 10 års forløb står vi nu atter i begreb
med at mønstre resultaterne af vore
arbeidskræf-ter. Kaster vi et blik tilbage på det tidsrum, der
er hengået siden den første norske industriudstilling,
tør det vistnok siges, at vort lands industri ikke
blot har været i jevn og stadig udvikling, men at
den i sammenligning med fremgangen i ældre
perioder har gjort langt stærkere fremskridt end nogen
anden af vore næringsveie. Årene mellem 1850 og
1860 indtrådte en ny epoke for denne gren af det
nationale arbeide. Vistnok var endel af de anlæg,
der senere har udviklet sig til nogle af vore
betydeligste bedrifter, allerede i det foregående
decennium kommen igang, men industriens stilling var
dog i det hele lidet lovende. I det væsentlige måtte
den indskrænke sig til at levere de simpleste og
mest uundværlige forbrugsgjenstande for landets
eget behov, uden at der endnu kunde være tale om
at optræde konkurrerende på andre markeder; og
så længe dette var tilfældet, kunde heller ingen
stor industi udvikle sig. I disse forhold indtrådte
der i årene efter 1850 en ganske mærkelig
forandring. At vort land i sin beliggenhed ved havet,
i sine mange ubenyttede vandfald, og vi tør vel
også tillægge, i befolkningens anlæg for mekanisk
og teknisk virksomhed besad væsentlige betingelser
for en mere udviklet industri, derpå havde man
allerede før været opmærksom, og nu havde man
også fået erfaring for, at en så vigtig artikel som
stenkul kunde leveres i det søndenfjeldske Norge
ligeså billigt som i London, og billigere end i de
fleste andre, ikke kulproducerende lande. Og da
nu de blomstrende vilkår, som den første halvdel
af femtiårene medførte for landets øvrige
næringsveie, først og fremst for skibsfarten, havde en
tidligere neppe kjendt opsamling af kapital til følge,
søgte denne ganske naturlig for en væsentlig del
anbringelse i industrielle foretagender. På dette
grundlag har man senere, understøttet af den mere
og mere udbredte tekniske fagdannelse, stadig og
sikkert arbeidet videre. Ikke så at forstå, at jo
ikke også industrien ligesaavel som de øvrige
næringsveie har måttet føle de vexlende kongjunkturers
tryk, så at den altså ikke til enhver tid kar
befundet sig i den samme fremgang. Det er nu
engang så med al økonomisk udvikling, at den
foregår ligesom stødvis med midlertidige tilbageslag,
men hidtil har man ialfald altid kunnet konstatere,
et enhver periode af frem- og tilbagegang dog i det
hele munder ud i et skridt fremad og udviser en
fast vinding, der ikke bagefter tilintetgjøres.
Således har det gået hidtil, og således vil det vel også
i fremtiden komme til at gå. Tyr man, for mere
bestemt at illustrere dette forhold, til den officielle
statistik, så viser denne, at den samlede
arbeids-styrke ved landets industielie anlæg udgjorde i 1850
henimod 13,000 arbeidere, i 1860 henimod 20,000,
i 1870 ca. 31,000 og i 1880 henimod 42,000.
Antallet af de i fabrikindustrien sysselsatte
personer er altså i løbet af disse 30 år steget til
mere end det tredobbelte. Og dog betegner dette
ikke på langt nær det hele fremskridt.
Produktionen er ganske vist voxet i et langt stærkere
forhold end arbeiderantallet. Det bedste bevis herfor
har man i den stigende værdi, som landets
industrielle exportartikler har opnået. Udførselsværdien
af vort lands industriprodukter er nemlig steget fra
omtrent l1/* mill. kr. i 1866 - det første år, for
hvilket den officielle statistik indeholder
værdiberegninger om vor handelsomsætning - til
henimod kr. 19,000,000 i 1881. Og videre er heri ikke
indbefattet en så vigtig industrigj en stand som høvlet
trælast, hvoraf i 1869 udførtes for en værdi af
IVa mill. kr., men i 1881 for en værdi af over
kr. 16,000,000.
Udstillingens bygninger.
Udstillingsbygningernes beliggenhed er så gunstig,
som man kan ønske sig; for hovedbygningens tomt er
grænserne vide og naturlige; de dannes på den nordre
langside af Kristian Augusts gade, på østre side af
en provisorisk gade, der skiller udstillingen fra den
færdige del af skulpturmusæet, på søndre side af
universitetshavens jernstakit og på vestre side af
det kemiske laboratorium; den ligger på to sider
omgivet af kunstens og videnskabens viede templer
og bestryges på de to andre af det daglige livs
færdselsstrøm.
Kristian den IVdes- og Fredriksgader er af de
komunale autoriteter på beredvilligste måde bleven
tilladt spærrede således, at de både afgiver
ud-stillingsplads, bekvemme adkomstveie og let
kontrollerbare ind- og udgange, på samme tid, som de
for neppe tænkeligt ildebrandstilfælde giver fornøden
plads. I Kristian den IVdes gade er der også
nedlagt en hovedvandledning for udstillingens behov og
eventuel ildsvåde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
