Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 18de januar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
TEKNISK UGEBLAD.
13de januar 1884-
O Skolebygninger. Pettenkofer forlanger for hver elev
60 m3 luft pr. time: i Båden fordres 3.5 m. høide under taget
og 1.5 m2 gulvflade for hvert barn; i Schweitz er gulvfladen
den samme som i Båden, men høiden må være 4.3 m. I
Preussen varierer værelsehøiden fra 4.1 m. til 4.4 m. og
gulvfladen pr. elev fra 0.9 til 1.2 m’2.
O Græs mellem stenbrolægning fjernes ved
oversprøit-ning med kreosot-natron.
O Nyt træsliberi agtes bygget ved Bergerfossen i
Jevn-aker. Det allerede dannede uansvaiiige aktieselskab fører
navn af «Randsfjord træsliberi».
O Jernbaneprojektet Kristiania-Røkenviken
diskutteredes for nogen tid siden i et i Jevnaker afholdt møde.
O Jæderbanens indtægter i tidsrummet 1ste juli til 15de
december d. år var kr. 57270.77 mod kr. 64802.82 i den
tilsvarende periode f. år.
Fra Sverige.
O Urskiverne på Ladugårdslands kirketårn i Stockholm
oplyses nu med elektrisk lys. Resultatet af forsøgene skal
være heldigt.
O Bjergværksdriften i 1882. Af jerngruber dreves 663,
af hvilke 459 gav udbytte rned tilsammen 890 000 t. jernerts,
hvorhos der vandtes 1850 t. sø- og myrmalm. I drift var
185 masovne i tilsammen 40157 døgn, og tilvirkningen af
rujern gik op til ca. 400000 t., hvoraf 5300 t. som færdigt
støbegods. Fra de egentlige støberier leveredes 15 000 t.
støbegods. 266 stangjernværk leverede 260 000 t. stangjern.
Ståltilvirkningen nåede 59000 t., hvoraf 47000 t.
bessemer-stål Jern- og stålvarer tilvirkedes ved 156 brug, og
produktionen gik op til 43000 t.
Af andre ertser end jernerts vandtes- sølv- og blyertse
13000 t., kobbererts 26000 t, kobolterts 520 t, nikkelerts
270 t., zinkerts 46000 t., manganerts l 700 t., svovlkis l 500
t. Af guld udvaudtes 15 kg., af sølv 1360 kg. og af
gar-kobber 800 t.
Ved gruberne og de forskjellige brug var ansat 29322
arbeidere.
O Goteborgs budget for 1884 opføres til:
Veie og gader............. Kr. 357 500
Havnevæsenet............. > 200000
Brygger og kanaler........... » 60 500
Vandværket.............. » 148 994
Brandvæsenet............. » 60340
Belysningsvæsenet.......... . » 50 701
O Jernbanebygninger. I 1883 er åbnet for trafik 91
km. jernbaner, medens der arbeides på yderligere 553 km.
Tilsammen representerer disse anlæg en kapital af ca. 30
millioner kroner.
O Bergslagsbanen har forsikret sit personales løseiendom
indtil et beløb af 100 kr. for ugifte og 200 kr. for gifte folk.
De af betjeningen, der ønsker høiere forsikring, kan få dette
på billige vilkår.
O Chamotte vindes som biprodukt ved de skånske sten-
kulsgruber. I 1882 gik udskibningen heraf over Landskrona
op til 3243 t., hvorhos store partier solgtes inden landet.
Personalia.
n. Civilingeniør Axel Jacob Petersson afgik den 15de
d. m. ved døden her i Kristiania efter et par års sygdom.
Han var født i Sverige i 1834 og blev ansat ved
jernbanevæsenet her i landet 1859. Som chef for jernbanens
kon-struktionskontor, hvilken post han tiltrådte i 1865, har han
gjort lid kast til de mange store og interessante broer, som
findes rundt om i landet, og ned hvilke han har bragt nye
ideer til udførelse. Hans pendlende jernpilarer har vakt
opmærksomhed overalt i den tekniske verden, og hans
konstruktioner for øvrigt bar præget af kundskabsrigdom og
genialitet. Han var også opfinder udenfor sit specialfag; således
har han konstrueret en roterende dampmaskine, to
regnemaskiner, et fotografiapparat til optagelse af rundskuer m. v.
I 1881 bukkede han under for anstrængelserne ved det
ihærdige og påkostende arbeide, som hans hverv pålagde ham, og
Storthinget bevilgede ham derfor vartpenge under hans
sørgelige sygdom. Han var et virksomt medlem af Polyteknisk
Forening og der foreligger i Tidsskriftet flere opsatser af ham.
Ved Smålensbanens åbning i 1879 hædredes han med
St. Olafsordenen for sine fortjenester på konstruktions
væsenets område.
Brevkasse.
Hr. O. M. Det forholder sig ikke som af Dem forudsat, at
der samtidig med indførelsen af den nye
administrationsordning for jernbanevæsenet er gjennemført nogen konsekvent
regel for militæres ansættelse i fast aflønnede stillinger inden
samme. Efter statskalenderen for 1884 er der for tiden ved
jernbanedriften ansat følgende militære, der ikke definitivt
er udtrådte af militæretaten:
1. Grene raldirektør Segelcke, aflønning i jernbanetjenesten
kr. 8 000 (hvoraf kr. l 600 som medlem af hovedbanens
direktion), surn. kaptein i ingeniørbrigaden,
2. Driftsbestyrer i 4de distrikt Hielm, aflønning kr. 5400,
surn. kap tein
3. Driftsbestyrer i 6te distrikt Hille Aflønning kr. 4 000,
surn. kap tein.
4. Distriktsingeniør i 2det distrikt I hl e n, aflønning kr.
4800, stabskaptein i ingeniørbrigaden (tjenstfri).
5. Driftsassistent i 2det distrikt Hansen, aflønning kr.
3000, premierløitnant i ingeniørbrigaden.
6. Sektionsingeniør i 3die dirtrikt Nils e n, aflønning kr.
3 760, surn. premierløitnant.
7. Sektionsingeniør i 4de distrikt På u s, Aflønning kr. 3 760,
surn. kaptein.
8. Distriktskasserer i 6te dislrikt Fasting, aflønning kr.
1600, kapteiu.
Som det vil sees, står af dissse 4 som surnumerære, l
er bevilget tjenstfrihed mod at lade sine embedsforretninger
udføre ved andre, og 3 har ingen fritagelse for de militære
pligter. For de under 2, 6 og 7 opførte var der, da deres
aflønning overstiger lønningsregulativets satser, forrige år
fremsat for Storthinget forslag om bevilgning af suplerende
personlige tillæg. Behandlingen af dette forslag blev
imidlertid dengang udsat. Efter forlydende vil der, når
afgjørel-sen om tillægget er truffet, stilles disse tre - og da vel
sandsynligvis også de øvrige fem - valget mellem definitiv
udtrædelse af militæretaten og opgivelse af stillingen ved
j ernbane væsenet.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
