Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 9. 29de februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 9.
TEKNISK UGEBLAD.
35
patent på et apparat til lududdampning i 1875, der
delvis har samme princip som det nuværende;
urimeligt synes det forresten at være, at hr. Stormer
dengang samtidigt skulde have havt færdigt denne
anden opfindelse, som han først 1882 søgte patent
på; det var jo rimeligt, at han da strax havde søgt
om patent også derpå; formodentlig så hr.
Stormer, at den rette tid endnu ikke var kommen,, og
gjemte det derfor til senere, til folk vilde tro på
det; forresten meget rigtigt, da han jo derved har
indvundet mange år på patenttiden. Hans
beregninger i ansøgningen om det i 1875 erholdte patent
viser også, at dette var noget «aussergewohnliches»;
thi han «beviser» der, at vor nationalformue ved
hans patents anvendelse skulde forøges med den
nette sum «24 millioner kroner årlig»; ja han
erklærer udtrykelig, «at få opfindelser er af den
vigtighed for vort land som denne*, og det falder
jo af sig selv, når så mange penge årlig
indbespa-res. Hvor der er bleven af alle disse penge siden
1875 er ubegribeligt!
Hr. Stormers nye apparat må vel selvfølgelig
være noget langt bedre, og vi må således gå en
gylden tid imøde. Forts, i en af de senere no.
Diskussion i Den Polytekniske Forening
over centralopvarmning efter Bechem & Post’s system.
(Forts, fra no. 8).
Direktør Sinding havde fundet kjedlens hedeflader små.
Han måtte da have overseet, at der brændes med
magazin-fyring, hvorved der trænges mindre hedeflade, da luften
passerer langsommere og varmen således bedre udnyttes. Dette
har også erfaring vist, idet piben på et i gang værende
apparat ved indløbet til skorstenen kun var lunken. Stenkul
egner sig ikke til apparatet, da der ved den langsomme
forbrænding vil danne sig kuloxyd og gasarter der afgår
ufor-brændte i piben. At regulatoren er udmærket, har erfaring
vist, idet forskjellen i damptryk kun udgjorde 2-3 *% om
ugen. Da det samme damptryk således bestandig står på,
så vil man være lidet udsat for lækager, der væsentligst
skriver sig fra udvidelser og sammentrækninger ved forskjellig
temperatur. Apparatet kan heller ikke fryse, da det aldrig
afstænges. Benyttes det ikke, så afstænges blot låget i
mantlen, og der går ingen varme tilspilde. Ledningen til
ovnene er derfor heller ikke forsynet med afstængningskraner.
Med hensyn til brændselforbruget så er der ved et i
drift værende apparat for opvarmning af 18 rum, hvoraf et
par på 270 m3 indhold, medgået ca. l1/« td. koks daglig. Hr.
Sinding mente, at det ikke var heldigt at åbne damp kranen
en gang imellem for at få fugtighed. Dette var vistnok så,
men man vilde naturligvis kun skrue kranen ganske lidet
åben og således lade den stå med en på grund af det j evne
damptryk konstant udstrømning. Som yderligere fordele ved
apparatet vilde han nævne, at man ved dette måtte kunne
opnå en lavere assuraucepræmie for husene, da denne
explo-sionsfrie kjedel ikke var udsat for at foranledige ildsvåde,
desuden har man behageligheden ved altid at have varmt
vand til bad, kogning etc.
G-rosserer Anker. Han vilde blot bemærke, at hans
forrige udtalelse kun var et spørgsmål; men han havde endnu
sine tvivl med hensyn til dette. Han troede ikke, at der i
et så stort apparat, hvor damp selv af et lavt tryk anvendes,
vil kunne undgåes lækager, og han kunde altid mærke det
på luften, når han kom ind i et rum, der ophededes med
dampapparater. Han bemærkede, at det ikke kunde være så
farligt om luften blev lidt for tør, thi fugtigere kunde man
let få den, men tørring af en for fugtig luft vil ikke let
kunne ske.
Sinding. Måtte igjen komme tilbage til at
hovedspørgsmålet vilde være prisen. Han vilde heri søge bidrag til en
skarpere sammenligning. Pasning af ovne vil ikke mærkes
så meget, da dette kan udføres af hvemsomhelst, og der be
høves ingen særskilt mand hertil. I vort land er heller ikke
sansen for renslighed og for behagelighederne ved god ventilation
så stærkt udviklet, at dette vil blive så særdeles meget
efterspurgt. Det vil kun blive i enkelte rige huse, at der vil
blive spørgsmål herefter, medens der overalt ellers vil spørges :
hvad koster det? Regnes nu prisen for en ovn til 100 kr.,
så vil differencen i anlægsomkostninger udgjøre ca. 2000 kr.
Ved gode ovne kan nytteeffekten regnes til 60 pct., medens
den vel i det høieste for dette apparat kan gå op til 80 pct.;
der bliver således ikke mere end 20 pct. at løbe på for at
dække forrentningen af anlægskapitalen.
Han kunde endnu ikke indse at kjedlen kunde være så
svært økonomisk, uden at den var meget stor i forhold til
kulforbruget eller varmebehovet; men da vilde en mindre
kjedel med mere rationelt anordnet hedeflade være bedre.
At luften stryger langsomt igjennem den, er jo ingen
fordel, da hedefladen bliver mindre effektiv, jo langsommere
varmen passerer.
Jespersen. Vilde til nærmere belysning af
omkostningsspørgsmålet meddele nogle opgaver over anlægs- og
driftsomkostningerne for forskjellige
centralopvarmningsappa-rater efter et foregående foredrag af ingeniør Holter:
Anlægsomkostninger pr. 100 m8 rumindhold.
Driftsomkostninger pr. 100 m3 og dag.
Kr. Øre.
Luftopvarmn. apparat . . 90 til 250 9 til 11
Varmtvandssystem.... 300 - 400 9-11
Perkins system..... 350 - 400 9’/2 - 12
Dampopvarmn. apparat . . 280 - 300 10 - 15
Almindelige ovne......... - - 20
Magazinovne........... - - 15
Klingenberg. Han skulde til hr. Sindings udtalelse
om, at hedefladen var mindre rationelt anordnet bemærke, at
Sinding ikke havde været opmærksom på, at kjedlen var
konstrueret for det specielle brændsel, den benytter.
Koksfy-ringen virker nemlig ved strålevarme, og metallet må da
være modtageligt for denne. Her var i så henseende gjort
mere end blot at have rene flader, idet man paa den indre
side af metallet havde en cirkulerende væske, der hurtigt
modtager varmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
