Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 2den mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18.
TEKJSTISK UGEBLAD.
77
Indhold: Til yderligere belysning af driftsudgifterne ved vore
smalsporede jernbaner. - Filtrerapparat. -. Foreningsefterretnin-
ger. - Tekniske meddelelser: I. G. H. & S. T. -
Foto-zinkografi. - Damppiben. -
Til yderligere belysning af driftsudgifterne ved vore smalsporede jernbaner.
I «Teknisk Ugeblad* for 21de marts 1884 har
en indsender hr. E. O. J. leveret den i
«Morgenbladet» for 3die februar s. år bebudede udførligere
redegjørelse i anledning af de kjendsgjerninger,
hvorpå der i «Morgenbladet» for 22de januar
næst-før var gjort opmærksom, at nemlig i 1881-82
1) kulforbruget pr. tonkilometer ved Rørosbanen og
Vestbanerne var gjennemsnitligt 40 pct. større end
ved Østbanerne, 2) udgifterne til trækkraften pr.
tonkilometer ved de første 50 pct. større end ved
de sidste og 3) vognudgifterne pr. tonkilometer ved
Vestbanerne dobbelt og ved Rørosbanen 3 gange
så store som ved Østbanerne.
Hr. E. O. J. tror i de midlere virtuelle
forholdstal at have fundet bevis for, at det større
kulforbrug og de større udgifter til trækkraften ved
Vestbanerne end ved Østbanerne er begrundet i de
førstes uheldigere stigningsforhold.
Drammen-Ran dsfj ordbanen skal være en besværligere bane at
drive end Hovedbanen i forhold som 2,11 til 1,88!
De midlere virtuelle forholdstal beregnes, som også
af hr. E. O. J. påpeget, udelukkende på grundlag
af banens stignings- og krumningsforhold, uden at
traflken i nogen henseende kommer i betragtning.
De midlere virtuelle forholdstal vil derfor blive
aldeles uforandrede, hvad enten den over en
strækning med ufordelagtigt profil gående trafik er meget
stor eller forsvindende liden, hvad enten den går
nedad bakke eller opad bakke. Således er det for
Kongsbergbanen udregnede midlere virtuelle
forholdstal temmelig ugunstigt 2,35, hvilket er en
følge af, at Kongsberg ligger ca. 140 m. over
Drammen. Men ikke desto mindre er
Kongsbergbanen en meget let bane at drive; thi vei 80 pct.
af den hele trafik går nedover til Drammen. Og
det samme er i det store taget tilfældet med
Drammen-Ransdfjordbanen. Hovedbanen er derimod,
hvad der er almindelig bekjendt og erkjendt, en
meget tung bane at drive, idet det er på
strækningen mellem Kristiania og Lillestrømmen, at ei alene
de steileste og ufordelagtigste stigninger i begge
retninger forekommer, men også en både absolut og
relativt overordentligt stor trafik i begge retninger
foregår. Nei, grunden til de smalsporede baners
større kulforbrug og større udgifter til trækkraften
er som påvist i mit tilsvar i «Morgenbladet» for
23de februar 1884, hvilket tilsvar hr. E. O. J.
besynderligt nok har forbigået med fuldstændig
taushed:
1. at de smalsporede lokomotiver sammenlignet
med de normalsporede udnytte kullene yderst
slet. Deri er sporvidden skyld; thi den
normale sporvidde tilsteder at konstruere et langt
fordelagtigere lokomotiv end den smale.
2. at driften og vedligeholdelsen pr. tonkilometer
af Østbanernes store og kraftige maskiner i
1881–82 kun kostede ca. 30 pct. mere end
driften og vedligeholdelsen af Vestbanernes små
og lette lokomotiver. Og når man for 30 pct.
større udgift kan få fremtransporteret en 50
lige til 100 pct. større last, er det klart, at
udgifterne til trækkraften pr. befordret
vægtenhed må blive mindre.
Med hensyn til vognudgifterne anfører hr. E.
O. J., at de er afhængige af mange forhold. Det er
ganske vist. Navnlig fremhæver han forskjellen
i vedligeholdelsesudgifterne af personvogne og
godsvogne. Det er også ubestrideligt. Men er der da
i så henseende nogen så betydelig forskjel mellem
Østbanerne og Vestbanerne? Nei Ved Østbanerne
udgjorde personvognkilometrene i 1881-82 30 pct.
og ved Vestbanerne 35 pct. af det samlede antal
vognkilometer, altså kun en meget ringe forskjel.
Den egentlige grund til, at vognudgifterne ved de
lette smalsporede baner er så meget høiere end ved
de fuldkrafts normalsporede Østbaner, er formentlig
at søge i:
1. at man på grund af den mindre lasteevne ved
de lette smalsporede baners vogne for at
besørge den samme trafik behøver flere vogne ved
disse baner end ved de fuldkrafts
normalsporede og
2. at de ældre Vestbaner og navnlig
Rørosbanens ældre banedele har en hel del gammelt
materiel, der er let, spædt og i flere retninger
uheldigt konstrueret, og hvis vedligeholdelse
derfor falder uforholdsmæssigt kostbar. Man
sammenligne kun, hvor langt solidere og
stærkere de i de senere år til Vestbanerne
anskaffede vogne er forarbeidede!
Det kan her være på rette sted at gjøre
opmærksom på, at det karakteristiske ved vort
smalsporede system ikke alene er at søge i sporvidden,
men næsten lige så meget i den lette bygningsmåde,
de svage skinner og de deraf betingede lette, lidet
kraftige lokomotiver. Der er selvfølgelig i og for
sig intet til hinder for, at man også kan bygge
smalsporede baner stærke og solide. Men så må
man også give afkald på den egentlige og eneste
fordel ved det smalsporede system, en betragtelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
