Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 9de mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: + Wilhelm Frimann Koren Christie. - Støbejernssøilers
anvendelse i huse. – Mere om cellulosefabrikationen. - Telefonanlæg
mellem Norges byer. - Den tekniske høiskole. - Foreningsefter-
retninger. - Tekniske meddelelser: Kirkekonkurrancen i
Arendal. - Man henstiller. - Bechem & Post’s. - Forgyldning af
stål. - Receptkasse: Kit for ledningsrør.
f
Wilhelm Frimann Koren Christie,
Overingeniør ved de norske statsjernbaneanlæg, afgik
den 4de ds. ved døden efter få dages sygeleie.
Uagtet vor nationale jernbanebygning først
begyndte for lidt over to decennier siden, er allerede
flere af de mænd, der i fremragende stillinger har
virket inden samme, gået bort. De storværker, der
i dette korte tidsrum er komne til udførelse, vil
være dem det varigste minde, og vi får håbe, at
også ude i almenheden de byggendes navn forbliver
fast knyttet til bygværket. Skildringen af den
enkeltes medvirken til det store hele må det blive
forbeholdt en senere jernbanebygningens historie at
skildre. Her kan vi kun i korte træk gjenkalde
den bortgangnes levnetsløb og give et udtryk for
det savn, han efterlader mellem kolleger og venner.
Christie var født 1835; sin tekniske uddannelse
begyndte han allerede tidlig, idet han kun 16 år
gammel fik beskjæftigelse ved Akers mekaniske
værksted. I 1852 påbegyndte han det teoretiske
studium i Hannover, hvis polytekniske institut
dengang fortrinsvis blev valgt af de norske studerende.
Efter med held fuldendt studium og en kortere
beskjæftigelse ved et thtiringsk jernbaneanlæg, vendte
Christie i 1857 hjem og fik ansættelse ved
jernbaneanlæggene, hvor han virkede som assistent 1857-
. 63, som sektionschef og chef for undersøgelserne
1863-72, som distriktsingeniør for den nordenfjeldske
del af Rørosbanens anlæg 1873-75. Fra denne
stilling kaldtes han til chef for ingeniørafdelingen
ved jernbaneadministrationen, der ved de store
be-vilgninger i 1874-75 så sig stillet over for store,
ansvarsfulde arbeider spredte over vidtstrakte felter. I
denne stilling virkede han lige til sin død, der
hindrede ham i at være med på at lægge den sidste,
afsluttende hånd på de arbeider, ved hvis
planlæggelse og udførelse han havde medvirket.
Den anseelse, Christie nød også udenfor de
specielle, tekniske kredse, viser sig i de forskjellige
tillidshverv han betroedes. Han blev således i
1881 medlem af Kristiania repræsentantskab og i
1882 af formandskabet. Ved sidste storthingsvalg
var han tillige valgmand. I teknikernes stræben
for opnåelse af til deres uddannelse og betydning
for landets fremskridt svarende social stilling vil
Christies virksomhed i denne henseende stå som et
attråværdigt exempel.
I vort tekniske foreningsliv deltog Christie
wrigt. Han var i en række af år medlem af den
polytekniske Forenings direktion, ligesom han var
medlem af den komite, der udarbeidede plan for den
iværksatte sammenslutning mellem denne forening
og Ingeniør- og Arkitektforeningen.
Støbejernssøilers anvendelse i huse.
Ved branden i den Treitel’ske fabrikbygning i
Berlin viste det sig, at en trediedel af alle søilerne
var sprungne, horisontalt og tæt under det påstøbte
kapitel. Den øvrige jernkonstruktion styrtede dog
ikke sammen, men dette skyldes formentlig den
omstændighed, at belastningen på søilerne, bjælkelag,
tag og det brændbare indhold, allerede var fortæret
af flammerne, da søilerne sprang. Dette indtraf
høist sandsynlig, da den kolde vandstråle nåede de
glødende søiler.
En betragtning af disse kjendsgjerninger har
bragt bygningspolitiet i Berlin til nærmere at drøfte
sagen, idet man forelagde sig det spørgsmål,
hvordan det vilde gå i lignende tilfælde, når søilerne
havde en tung overbygning at bære på.
I de store, centrale byhuse, er det nu ganske
almindeligt, at første og anden etage indredes til store
forretningslokaler, og i disse finder jernsøiler, af
hensyn til lys og rumbesparelse, systematisk
anvendelse. Over disse etager findes så to måske tre
beboelsesleiligheder. Springer nu en eneste sådan
søile, må ufeilbarligen en del, måske hele
bygningen styrte sammen, hvorved ikke alene faren for
beboerne men ligesåmeget for de nedenunder
arbei-dende brandmandskaber kommer i betragtning.
I Berlin har der nu i de sidste år været gjort
adskillige indskrænkninger med hensyn på
anvendelsen af jernkonstruktioner under
beboelsesleiligheder. Således har det været påbudt afvexlende
med jernsøilerne at opføre murede eller søiler af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
